Karina Wærnskjold-Thiesen har siden november 2016 betjent butiks- og handelsliv i Fredericia som by- og eventkoordinator. Nu har hun taget en personlig slutning om at stoppe i sit virke, og det sker med udgangen af februar.

“Det har været enormt spændende at være en aktiv del i byens Fredericia Shopping og have fingeren på pulsen i forhold til at udvikle og gennemføre events i de knap 4 år jeg har været på posten, jeg har fået lov at prøve en masse idéer af indenfor den ramme, der var muligt. Men nu er det tiden at komme videre i mit arbejdsliv. Jeg ved endnu ikke, hvad mit fremtidigt virke bliver, men jeg glæder mig. Dog vil jeg fortsat være til stede i byen – nu blot som almindelig borger, der vil nyde det pulserende byliv”, udtaler Karina Wærnskjold-Thiesen.

Ole Mortensen og Karina Wærnskjold-Thiesen fra Fredericia Shopping

Ole Mortensen, der er formand i Fredericia Shopping udtrykker en stor tak til Karina for en arbejdsom indsats. “I Fredericia Shopping har vi en fyldt eventkalender, der fortsat skal afvikles som planlagt, så det er selvfølgelig aldrig sjovt at skulle skifte koordinatoren ud undervejs, men det er en udfordring vi nok skal finde en løsning på”.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Som by- og eventkoordinator har Karina været ansat i Business Fredericia men har haft en dedikeret rolle i form af at betjene Fredericia Shopping. “Det ærgrer mig selvfølgelig at skulle sige farvel til en medarbejder i Business Fredericia, men jeg har naturligvis stor forståelse for Karinas beslutning og ønsker hende alt det bedste”, udtaler erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer. Han uddyber, at vejene skilles på ganske udramatisk vis, og at der hverken ligger uenighed, kritik eller utilfredshed til grund for samarbejdets ophør. “Nu går vi i gang med at afklare, hvordan rollen og arbejdsopgaverne skal udfyldes fremadrettet, og indtil det er afklaret, vil Business Fredericia hel naturligt tage ansvaret for, at de planlagte aktiviteter gennemføres efter planen”, slutter han af.

Læs også

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her