Business Fredericia har valgt at aflyse deres nytårskur for 2021. Det fremgår af erhvervsorganisationens nyhedsbrev.

Business Fredericia og Fredericia Kommunes nytårskur plejer at være en festlig begivenhed med stort fremmøde, hvor netværk er en væsentlig del af det. Pga. Covic-19 har man valgt at aflyse nytårskuren for 2021, da den ikke ville kunne gennemføres på en måde, hvor essensen fastholdes.

Erhvervsprisen overrækkes til Business Fredericias generalforsamling

“Vi vil se frem til, at vi igen kan mødes til Business Fredericias generalforsamling, hvor vi her vil overrække Business Fredericias Erhvervspris 2020. Erhvervsprisen er derfor stadig meget aktuel – overrækkelsen er blot rykket.

Business Fredericias generalforsamling er rykket til maj 2021. Som videre konsekvens af Corona-restriktioner, så har Business Fredericias Bestyrelse valgt at rykke den planlagte generalforsamling til maj 2021, hvor vi, som nævnt ovenfor, vil overrække Business Fredericias Erhvervspris.

Vi glæder os til at kunne mødes igen, og håber maj 2021, er det helt rigtige tidspunt at samles og mødes om erhvervslivet i Fredericia kommune. Der vil snarest muligt blive meldt en dato ud for Business Fredericias generalforsamling,” oplyser Business Fredericia.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer