Forside Fredericia Burlesque fik Det Bruunske Pakhus til at ligne lille Paris

Burlesque fik Det Bruunske Pakhus til at ligne lille Paris

DEL
Burlesque
Burlesque - Teater Malstrøm - Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Burlesque spiller i Det Bruunske Pakhus og vanligt som Fredericia AVISENs kulturanmelder var jeg inviteret til premieren. Desværre gjorde sygdom, at det først var muligt at se Burlesque i aften, men det gjorde absolut ingenting.

Da jeg i sidste uge mødte Teater Malstrøms kunstneriske leder Michael Hansen før premieren var han helt rolig, i aften forstod jeg hvorfor. Jeg har ikke i den tid, hvor jeg har fulgt Teater Malstrøm set så helstøbt et udtryk. Et af mine irritationsmomenter har været baren, og det er egentlig ikke teatererts skyld, men derimod deres store fortjeneste at det fungerer optimalt i aften. Det er tegn på overskud, og den store arbejdsomme masse, der har været omkring burlesque forestillingen.

Baren

Må jeg starte min anmeldelse med at komplimentere hver en detalje, og måden baren bliver en del af forestillingen på. Som var vi i Paris i fortiden, så er der røde lys, dugene er ternede, på væggene hænger billeder af aftenens burlesquestjerner. Som skulle vi til forestilling på Moulin Rouge, hænger de der, som plakater ved indgangen. Bag baren står velklædte mænd, den ene med bowler hat, de smiler og flirter med publikum. For enden af baren står en gammel pladespiller med horn til at spille de helt gamle 78ér, intet er fake. Tro mig, hvis der lå vinylplader ville jeg om nogen anden kommentere det, men det er lak skiver der ligger i dekorationen, respekt.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Scenografien

Hvergang jeg har set en Teater Malstrøm forestilling har brugen af Det Bruunske Pakhus været forskelig. Man kan ikke fjerne scenen eller stolperne, men man kan angribe rummet på forskellige måder. Denne gang har en lang skakternet catwalk næsten forbundet baren med scenen, den svajer ud et enkelt sted i lokalet for at gøre plads til en polestang. Under den lange catwalk er der forskellig farvet lys, som er skjult under hvide tekstiler. Det er en supertjekket detalje. Publikum sidder ved runde borde tæt op af catwalk. Hvert bord har de samme ternede duge fra baren, og selvfølgelig levende lys. Dem der sidder tættest på catwalken sidder få centimeter fra, der er lagt op til intimteater.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Burlesque

Der er udsolgt i aften, og alle sidder klar. Jeg traf et valg fra første sekund, jeg hørte om forestillingen og det har jeg holdt i alle mine artikler. Jeg vil ikke bedømme den ud fra, om det er sexet eller om jeg får bryster smidt i hovedet. Men jeg vil bedømme den ud fra skuespil, historie og underholdningsværdi, og det starter med et brag. Uden nogen varsel eller velkommen til, skydes showet igang. Det giver faktisk følelsen af noget spontant og mystik som klæder showet.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

I åbningsnummeret som selvfølgelig er “Welcome to Burlesque” får publikum både en introduktion og en fornemmelse for hvad der venter. Men Teater Malstrøm har andre planer med publikum, der er masser af overraskelser i vente undervejs. Jeg må hellere gøre klart for læseren, at der er tale om lipsyncshow eller playback som mange stadig kalder det. Det kræver meget af udøveren for det ikke skal blive tåkrummende og fraværende. Gennem hele showet er der kun et par gange, jeg spotter meget små fejl, det er altså imponerende af et semiprofessionelt teater. Specielt to af skuespillerne er tæt på at levere en komplet professionel lipsyncperformance, for mig veludført i særdeleshed, dem vender vi tilbage til. For ikke at afsløre for meget vil jeg pege et par højdepunkter ud fra første akt.

Vi ser den lidt kiksede småkinky husmor, som åbenbart gemmer på en fantasi. Pludselig viser det sig, at hun måske som mange andre husmødre, har læst bøgerne om Mr. Grey. Hendes fantasier bliver i hvertilfælde levende.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Der bliver ikke sparet på noget som helst i de små historier der ligger bag hvert nummer. I dette nummer er det næsten sendt fra himlen, at den en mand har et stort blåt mærke på det en lår.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Showet er virkelig skudt i gang, jeg iagttager også publikum. Der bliver småflirtet ved bordene, der bliver sendt blikke til dem man er med, når tingene bliver en smule grænseoverskridende. Det virker, Teater Malstrøm.

Et nummer, der går rent ind, og første gang jeg bemærker Mathias Hvidberg Jørgensens kæmpe talent for skuespil og i særdeleshed lipsync, er i nummeret “Puttin On The Ritz”. Her formår den gode fortælling at sende mig fluks ind i filmen “A Clockwork Orange”, med et twist af filmen “The Fifth Element”. Det tror jeg faktisk ikke var lykkedes, hvis Mathias ikke havde performet så godt. Godt fundet på og super udført.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mathias Hvidberg Jørgensen og Charlotte Møller-Madsen gav mig gåsehud i første del, Charlotte kommer ind i stilhed. Udover at hun er en smuk og høj kvinde, formår hun at fylde rummet med dramatik uden ord. Nummeret går igang og hun møder en blodsugende vampyr i skikkelse af Mathias. Der er tragedie, sorg og uendelig kærlighed, begge to lipsyncher fremragende. Jeg ved godt, det er amatørteater, men Mathias folder sit talent så godt ud i burlesquegenren, at han fortjener et ekstra skulderklap.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Igen vil jeg fremhæve en god historie i nummeret “I Put A Spell On You”. Charlotte agere den mystiske kvinde, Mathias er kunstneren, der skal afbillede den nøgne model, som spilles af Lindsay Kjærgaard Honorè. Jeg vil ikke afsløre handlingen, men det er igen kreativt og velspillet.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Selvom jeg roser hele første del, er der alligevel noget jeg savner, og jeg bliver hørt. Jeg vil opleve noget skørt og det kommer i form af sidste nummer. Nina Hagen nummeret “Du Hast Den Farbfilm Vergessen”, det er vildt, sangen er tysk og det er første gang, jeg rigtig føler mig tæt for fortidens Paris. Der er mange på scenen, de er sigøjnere og vilde. Mathias flirter med publikum, så godt at jeg faktisk mærker efter, om jeg stadig har min pung.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Det er som at blive forført af vilde sigøjnere, sangerinden er mystisk, danserne er vilde. Det er fantastisk. Det er ren vanvid og oprør, de tyske gloser klæder virkeligt forestillingen.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN
Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Publikum kvitterer med masser af grin og klapsalver. Der kommer faktisk klapsalver næsten kontinuerligt i hele første del. Alle de deltagende skuespillere spiller med stor glæde, man kan se at genren får flere af skuespillerne til at yde deres bedste. Outroen til første sæt er også et lille kunststykke i sig selv, det må læseren have til gode hvis de selv går ind og ser Burlesque.

Anden del starter i mine øjne lidt for jappet, som om der er noget der skal overstås. Det finder man hurtigt ud af hvad er, og det lover man som publikum efter forestillingen ikke at afsløre. Det er ærgerligt som anmelder og godt for dem, der skal se forestillingen. Et bestemt tema fylder næsten hele anden del, og der kommer specielt de almindelige skuespillere til sin ret. Det er svært at sige mere uden at afsløre det, men specielt Sidsel Nygaard Jensen stråler i dette tema. Jeg vil fakstisk sige, at i anden del spiller hele holdet meget ligeværdigt, hvor første del havde to store klare stjerner. Mod enden kommer et tysk nummer mere, og jeg sidder med følelsen af, at jeg er snydt for et fransk nummer. På min notesblok står jeg skammer mig, for igen får jeg hvad jeg ønsker.

Dansen

Der er masser af gode koreografier i forestillingen, og der dansen med stor glæde. Det er ofte lige i ansigtet på publikum og det nyder både de og jeg.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN
Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Det er til tider corny, men det er lige, som det skal være, der er det hele lige fra læder Frankie til Blondiepunk og en tur i det vilde vest. Der er også gang i polestangen lidt grænseoverskridende for dem, der sidder lige der.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

 

Beklædningen

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Der er ikke sparet på noget til Burlesque og roberne er virkelig noget af et særsyn, jeg tager mig selv i at ønske at se mere. Men så er næste nummer i gang ofte i en hel anden retning. Det er veludført og originalt.

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN
Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Dommen

Jeg havde en holdning, da stykket var slut. Jeg ville give stykket fem store stjerner, der var et par små punkter, hvor jeg tænkte noget kunne finpudses. Jeg tog en snak med Teater Malstrøms kunstneriske leder Michael Hansen efterfølgende, han kan altid tåle min kritik. Da jeg kom hjem og tog alle mine notater frem, kom forestillingen igen til live, jeg sad pludselig og lyttede til noget af musikken. Tog mig selv i at min lille kritik del nok mere var rettet mod et professionelt teater. Det var faktisk stykkets skyld for det var professionelt, så jeg må bukke mig for Teater Malstrøm, in mente af, at det er et amatørteater.

BURLESQUE – TEATER MALSTRØM

6 STJERNER

Burlesque
Burlesque – Teater Malstrøm – Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN