Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Det har været et forholdsvis stille døgn i Fredericia, hvor der har været to episoder, som er noteret på døgnrapporten. Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Mellem torsdag klokken 12:00 og frem til tirsdag klokken 02:33 har der været indbrud i en lejlighed i Dalegade. Anmelder kom retur til sin bopæl efter at have været væk og kunne se, at der var en lille rude aflistet i døren så man kunne stikke hånden ind og åbne vrideren inde fra. Under indbruddet er der blevet stjålet smykker og lidt tøj.

Mandag klokken 11:38 blev to bulgariske mænd taget i at stjæle. Det skete på Eske Hedegårdsvej i Taulov. Det drejer sig om to mænd på 31 og 48 år, der er lastbilchauffører og i den forbindelse har de været inde på en virksomheds grund og fundet skrottede vaskemaskiner og køleskabe, som de har taget ind i deres lastbil med henblik på at tage dem hjem til Bulgarien. Tingene havde en samlet værdi af 1400 kroner, og Arno Rindahl Petersen oplyser, at er normalt praksis, at man får en straksbøde på det dobbelte i sådanne sager. De to bulgarer er blevet afhørt og sigtet og er blevet løsladt igen.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/black_friday_annonce_2019_the_real_deal.jpg?86

1 KOMMENTAR

  1. D. 24 December der bliver der nok brug for lidt ekstra opmærksomhed fra politiet, Der er meget gang i den øst-Europæiske børs som det ser ud alene på nyhedoverskrifterne.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her