På lørdag den 26. august kl. 9.30 møder 20 ansatte fra Juhl’s Rengøring op ved Velkomstcentret for at ’indløse’ den præmie – en tur på Bridgewalking Lillebælt, doneret af de to Lillebæltskommuner – som Juhl’s Rengøring bød mest på, da præmien blev udloddet ved dette års Danmarksindsamling, der blev sendt live på DR, lørdag den 4. februar. De to borgmestre Jacob Bjerregaard, Fredericia og Steen Dahlstrøm, Middelfart tager imod og går også med op på broen, hvor de følger selskabet en times tid.
 
Kl.ca. 12.00 er gæsterne fra Juhl’s Rengøring inkl. guide  retur ved Velkomstcentret, hvor Chef for Bridgwalking Lillebælt, Lone Skjoldaa, byder på grillpølser, en øl eller vand. Slutteligt får alle medarbejderne hos Juhl’s rengøring overrakt et diplom underskrevet af de to borgmestre.

Enestående mulighed – solopgangstur på Bridgewalking Lillebælt den 1. september
 
I anledningen af Trekantområdets Festuge arrangerer Bridgewalking Lillebælt for første og hidtil eneste gang solopgangsture, fredag den 1. september – alle ture med afgang kl. 05.45.
 
Efter endt brovandring og en tidlig, smuk solopgang på den gamle Lillebæltsbro bydes gæsterne på kaffe og rundstykker i Velkomstcentret.