Kommunikationsvirksomheden Budskabsfabrikken A/S der blandt ejer og driver AVISEN.nu, fik en Gazellepris af Børsen i 2020. Prisen gives til hurtigt-voksende virksomhed som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode

Budskabsfabrikken A/S CEO, Andreas Dyhrberg Andreassen, er meget glad for at have fået prisen, ikke mindst da virksomheden drives på et særdeles konkurrencepræget marked, nemlig annoncemarkedet.

– Der er ingen tvivl om, at det er svært at sælge annoncer i Danmark. Det kræver et virkelig godt produkt, stor rækkevidde og ikke mindst evnen til at ramme de kunder, som annoncørerne efterspørger, fortæller Andreas.

Siden begyndelsen i 2015 er det gået stærkt. Budskabsfabrikken A/S specialiserer sig i kommunikation og medier, hvor erhvervsaktørerne får hjælp og rådgivning, samtidig med at man driver Sydjyllands mest læste netavis, AVISEN.nu. Det startede egentlig med Fredericia AVISEN, der blev købt i 2017, men der gik ikke lang tid, før den lokale netavis fordoblede antallet af læsere.

– Vi har oplevet en voldsom stor tilgang i læsere. Ikke mindst efter at vi indgik et koncernsamarbejde med Dokumentaristen ApS, der producere TV, film og dokumentarudsendelser, har vi fået adgang til stor knowhow og teknologi til at fortælle vores historier på en indbydende måde. Samtidig er vi gået ind i en transformation, hvor vi har taget til efterretning, at vores læsere kommer fra det meste af landet, uddyber Andreassen.

Som noget nyt er etableringen af en ny streamingkanal, Kanal 3, blev en del af koncernens nye strategi. Udvidelsen gælder også for opkøbet af avisbrands i Vejle, Kolding, Middelfart og Odense. Denne udvikling handler om at imødegå den måde folk ser deres verden på i 2020’erne:

– Fundamentalt set er det svært at konkurrere med gratis. At vi hurtigt erkendte at man ikke kan tjene penge på abbonementer, har gjort det nemmere for os at tilpasse vores platform og indhold til den virkelighed. Vi ser istedet for på vores mulighed for at forbinde annoncørerne med læserne. Både på tv-reklamer, faste reklamer og målretning af budskaber.

Den vækst som Budskabsfabrikken A/S har været inde i, skyldes succesen med netop at forbinde disse elementer, mener Andreas. Hvor mange af konkurrenterne er optaget af konkurrencen med Facebook og Google, og samtidig søger forhøjelse af mediestøtten, er Budskabsfabrikken A/S fokuseret på at skabe en bæredygtig forretningsmodel.

– Vi tror grundlæggende ikke på at man skal have staten til at købe varer på borgernes vegne. En presse der bliver afhængig af mediestøtte kan per definition ikke være fri. Når så mange medier bygger deres forretning på statsmidler, så er der også gode muligheder for at gøre det modsatte. I den sidste ende handler det om, at folk selv skal kunne bestemme, hvad de ønsker at bruge deres penge på. Det betyder også at vores medie kan tillade sig at være selvstændigt, upolitisk og med en klar borgerdrevet dagsorden. Det tror jeg på er et kæmpe konkurrenceparameter, slår Andreas Dyhrberg Andreassen fast.

Strategien for de kommende år er lagt fast.

Om Børsen Gazelle

Gazeller er rollemodeller for jobskabelse, optimisme og kreativitet i Danmark. Gazellerne viser vejen til vækst – derfor vil vi gerne fortælle deres historier, skriver Børsen. Gazellevirksomhed er en betegnelse for en hurtigt-voksende virksomhed som minimum har fordoblet sin omsætning over en fireårig periode. Udtrykket udspringer af den årlige gazelleundersøgelse, som er blevet udarbejdet af Dagbladet Børsen siden 1995.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer