Fredericias flotte Julelandsby ved Rådhuspladsen dannede i dag rammen om et hyggeligt julearrangement med selveste Bubber på mobilscenen. 

Bubber på scenen.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.

Fra morgenstunden af var der liv i Fredericias gader. Fredericianerne skulle ud at købe de sidste julegaver. Byens lige gader blev gået tynde i dag, for der var et menneskehav fra 10-15.00 i Fredericia.

På cafeerne blev der drukket kaffe, gløgg og nydt julelækkerier, imens byens Mandelmand, som altid sendte duften af karamelliseret sukker og det smagfulde resultat; brændte mandler, mod næseborerne.

Julebyen i Fredericia
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.

Der var travlhed at spore alle vegne i Fredericia denne lørdag, men det foregik i julens bløde skær, kærlige og dejlige atmosfære.

Louise Dubiel
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.
Bubber og Louise leverede et juleshow

Juletræernes grønne farve, olietønder med brænde i, røg i luften og et hav af glade mennesker på Rådhuspladsen. var klar kl.12.15, da Bubber gik på.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.

Og det kan han altså bare, ham Bubber. Selvom man skulle tro, at han snart må være træt af at optræde på de danske scener for de yngste, mellemste og ældste, så performer han gang på gang til “UG”.

Bubber underholder og fanger sit publikum.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.

Fuld af godt humør og Bubbersk energi, tog han tilhørerne med ind i sit juleunivers med julemusik, eventyr, spørgetid og grin. Louise Dubiel sang julesangene fra scenen og hendes stemme sendte julen ind i Fredericias hjerte i centrum af byen, imens de voksne kunne nyde en kop gratis kaffe.

Karina fra Fredericia Shopping delte æbleskiver ud.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.

Børnene dansede og sang med, da der blev sunget “Let it snow”. Selvom sneen ikke faldt, kunne man ikke komme uden om den gode julestemning.

To store Berner Sennenhunde var også i julehumør.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen.

I Julebyen serverede Fredericia Shopping æbleskiver fra deres Julehus, imens andre julehuse bød på kunst og kultur. Spejderne solgte juletræer og to smukke berner sennenhunde havde fået julesløjfer på. Det lyder som et eventyr, men når solen skinner, når fredericianerne kommer ud med højt julehumør og Bubber underholder på byens Rådhusplads, så er det jul i Fredericia.