BSH-keeperen Kasper Larsen har tidligere spillet en sæson i FHK. Han fortalte efter BSH’s sejr om hvordan det var at have HK Ultras imod sig.

For en del år siden vogtede Kasper Larsen FHK-målet, og nu var han tilbage i thansen ARENA i forbindelse med BSH’s sejr på 32-36.

“Jeg er glad for at være tilbag. Der er sket noget med hallen siden sidst. Der er stadig stor opbakning og fede tilråb, det var fedt at være her i dag,” sagde han.

Hvordan var det at have HK Ultras imod sig?

“Det er klart, at de kommer lidt i hovederne på en måske. Der er skruet helt op for intensiteten, stor cadeau til Ultras,” siger Larsen og kommer med sit syn på kampen:

“Stor ros til Frederiica, der spiller med fuld fart frem og optimisme, specielt i første halvleg, hvor de lykkedes med skud i andenfasen. I anden halvleg justrede vi det og vandt kampen.”

I første halvleg fik FHK skudt hul på Kasper Larsen, men i anden halvleg spillede keeperen sig op.

“Jeg var ikke tilfreds med første halvleg men der var ikke andet at gøre end at tænke næste bold. Jeg var glad for, at jeg fik lidt redninger til sidst,” sluttede Kasper Larsen.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia