Godt halvdelen af danskerne brokker sig højlydt til andre mennesker mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse, YouGov har lavet for Søndagsavisen.

Det er oftest andres opførsel i det offentlige rum, vi brokker os over, mens politik, arbejdspladsen, familierelaterede ting, trafik, vejret og vennerne følger efter på listen over brokkeemner.

”Det er en kultur, vi har udviklet. Brok er blevet en dansk omgangsform. Vi lever i et samfund, der har lært os at være kritiske og stille krav. Det betyder, at der ikke skal meget til, før omgivelserne ikke lever op til vores forventninger – og så brokker vi os,” siger livsstilsekspert Henrik Byager til Søndagsavisen.

Det er ikke alle, der er lige glade for at høre på andres brok. Hver anden dansker angiver i undersøgelsen, at de har distanceret sig eller helt trukket sig fra et venskab, fordi vedkommende brokkede sig for meget.

”Det kan være, fordi de brokker sig over emner, der støder os, og det kan være, fordi deres brok bliver en grundmelodi, man skal høre på hele tiden. Pludselig får man bly i benene, når man skalbesøge en person, og det kan føre til et brud,” forklarer Henrik Byager.

Udover at koste venner, kan brok også være decideret i længden.

”Brok er i virkeligheden utilfredshed koblet med afmagt. I stedet for at gøre noget ved problemerne brokker vi os. Sker det for ofte, bliver en grundtone i livet, og så er din tilværelse pludselig defineret af afmagt og negativitet. Det er et livssyn, som er meget usundt i længden,” siger Jacob Mosgaard, der er praktiserende psykolog.

Han mener, at det er en god idé at gøre noget ved brok, hvis det er det samme emne, du vender tilbage til.

”Hvis det for eksempel er over arbejdspladsen, kan det være en god idé at snakke med chefen eller finde et andet sted at være. Ellers bidrager dit brok kun til at holde dig i en negativ spiral af afmagt,” siger Jacob Mosgaard.