21. oktober 1970 klippede Kong Frederik den 9. den røde snor og erklærede Lillebæltsbroen for åben. Denne eftermiddag deltog Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary i fejringen af Lillebæltbroens 50 års jubilæum. 

Kronprinsessen sejlede efter ankomsten med sejlskibet Aventura fra Gl. Havn i Middelfart til Lillebæltsbroen,  og derfra til bådelauget i Snoghøj. Da hun gik i land i Snoghøj blev hun kørt i veteranbil henover Lillebæltsbroen tilbage til Middelfart. Kronprisessens veteranbil vil køre forrest i en kortege af lokale veteranbiler fra Dansk Veteranbil Klub Lillebælt. Kronprinsessen oplevede dermed Lillebæltsbroen både fra søsiden og landsiden.

Skibet sejler ud (Foto: AVISEN)

Det var byerne Middelfart og Fredericia, der var værter for det kongelige besøg, og derfor blev Kronprinsessen under besøget fulgt af Middelfarts Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og Fredericias Borgmester Jacob Bjerregaard. Jacob Bjerregaards datter, Clara, var samtidig blomsterpige, da Kronprinsesse Mary blev modtaget på Gl. Havn i Middelfart kl.16.15. Få minutter senere gik H.K.H. Kronprinsesse Mary ombord på Aventura, hvor hun blev præsenteret for skipper, Henrik Traugott-Olsen. 

Borgere havde taget opstilling langs havnefronten for at se og hilse på Kronprinsessen. Ombord på Aventura blev pressen oplyst, at Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, præsenterede Kronprisessen for gæsterne på skibet, samt fortalte om Middelfarts vandside, hvorefter Museumsinspektør Søren Lau Hermansen fra Middelfart Museum forklarede om broens historie. 

Goddag Fredericia (Foto: AVISEN)

Turen over bæltet bød også på et kort ophold under Den Nye Lillebæltsbro, inden Aventura lagde til i Snoghøj, Fredericia, hvor Borgmester Jacob Bjerregaard fulgte Kronprinsessen over til den ventende veteranbil fra Dansk Veteranbil Klub Lillebælt, her fulgte Johannes Lundsfryd Jensen, Vejdirektoratets Direktør Jens Holmbo, samt H.K.H. Kronprisessens hofdame med. Formand for Dansk Veteranbil Klub, John Andersen fortalte kort om bilerne, hvorefter Kronprinsessen sammen med de øvrige gæster blev kørt retur over Den Nye Lillebæltsbro, kørende kortege med Kronprinsessen forrest. 

Kronprinsessen Mary (Foto: AVISEN)

Dagens besøg sluttede på Hotel Severin, hvor en kort reception fra 17.30-17.45 fandt sted. Kronprinsesse Mary blev fulgt ind af Direktør på Hotel Severin, Tina Pedersen. Til den korte reception talte de to byers borgmestre, samt direktøren for Vejdirektoratet, Jens Holmbo. 

17.45 var fejringen med H.K.H. Kronprinsesse Mary forbi. Kronprinsessen blev fulgt ud af de to borgmestre. 

»Jeg er rigtig glad for at være her. Jeg har haft en god oplevelse i dag. Det er en stor dag for byerne og Danmark«, sagde Kronprinsesse Mary til pressen.

Se også

Historien om Lillebæltsbroen

Læs også

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Hans Thomassen
Hans Thomassen
24 dage siden

Dejligt at se kronprinsessen klædt fornuftigt på både tøj og fodtøj til det vejr, der var.