Håndværkere har i den seneste tid været igang i Gothersgade 19, hvor Le Noir senest har haft til huse. Nu kan Fredericia AVISEN fortælle, at Brødrene Guf åbner i lokalet, når det er istandsat.

I forvejen har Brødrene Guf en butik i Middelfart på Brovejen 341, men fremadrettet kommer Brødrene Guf også til at lave lækkerier i Gothersgade i Fredericia. Det bekræfter Chanett Willemoes, der står bag butikken, til Fredericia AVISEN.

I butikken kan man købe forskellige former for lækkerier som hjemmelavede vafler, is, pandekager, sandwich mm. Fælles for det hele er, at Brøndrene Guf gør en dyd ud af, at det er hjemmelavet. 

“Jeg har oplevet en stor efterspørgsel for at åbne i Fredericia, men jeg har ventet på den rigtige beliggenhed og den var der nu. Vi kommer blandt andet til at få et større køkken der,” siger Chanett Willemoes til Fredericia AVISEN.

Det er uvist, hvornår Brødrene Guf er klar til at åbne i Fredericia, men Chanett Willemoes fortæller, at der vil gå et stykke tid, da lokalet skal være helt færdigt, før hun vil åbne.

Skriv et svar