I weekendens løb har der været flere indbrud i Fredericia.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard oplyser, at der har været indbrud i en virksomhed på Strevelinsvej søndag klokken 00:59. Man har knust en rude og på den måde stukket hånden ind og åbnet håndtaget, men der er ikke stjålet noget.

På Devantiersvej har der været indbruds i tidsrummet fredag klokken 08:00 og frem til søndag klokken 13:30. Man er formentlig kommet ind af et vindue, der var åbent, og efterfølgende er man gået ud ad teressedøren. I forbindelse med indbrudet er der blevet stjålet et 55” fladskærms-tv med tilhørende højtaleranlæg.

Også i en lejlighed i Danmarksgade har der været indbrud. Det er sket mellem lørdag klokken 15:00 og søndag klokken 15:00, hvor man har stjålet et stort, sort tv af ukendt mærke. Det er uvidst, hvordan man er kommet ind.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.