I december 2020 landede en 64 siders trykt klimaplan på skrivebordene i Fredericia Kommune. På det tidspunkt var det fortsat Jacob Bjerregaard, der sad i borgmesterstolen, og på side 5 i klimaplanen kunne han med udråbstegn slå fast, at der skulle bygges videre på “de grønne tanker frem mod 2050”.

“Fremtiden ser lys ud hjulpet godt på vej af et stærkt hold af virksomheder – særligt inden for klima og energi. Ny teknologi udvikles, grønne løsninger tages i brug og alternative brændstoffer hældes i tankene for at mindske klimaaftrykket. Med vores ambition om at blive Danmarks energicentrum håber vi at kunne tiltrække endnu flere grønne arbejdspladser, som vil være med til at løfte Fredericia ind i 2050”, skrev Jacob Bjerregaard.

Umiddelbart var der ikke ret meget at være uenig med Bjerregaard om, tænkte Kenny Bruun Olsen fra Venstre og Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige. Begge byrådsmedlemmer går ind for en styrket indsats for at forbedre klimaet, og som borgere og politikere i Fredericia, vil de også gerne være med til at Fredericia kommer i spidsen på området. Men efter at skandalesagerne med Jacob Bjerregaard og forvaltningen i Fredericia Kommune, er de blevet bekymrede for, om de får de nødvendige informationer i de sager, der kører.

– Jeg er jo ikke nødvendigvis imod, at der skal laves en brintfabrik. Jeg er bare bange for, at der er en lukket proces, som vi har set det tidligere med de afsløringer, der er kommet frem siden december. Samtidig er det jo ikke en beslutning, vi bare lige kan rulle tilbage, hvis vi fortryder, siger Kenny Bruun Olsen.

Han forventer at hvis byrådet godkender planerne, så vil det ende med at blive nationale interesser, og derfor kan man ikke komme af med brintfabrikken igen. Derfor efterlyser han grundige overvejelser om hvorvidt det også er det bedste for Fredericia. I den forbindelse har Karsten Byrgesen stillet en række af spørgsmål, som han ikke mener, der kommer gode svar på.

– Lad os bare starte med det helt indlysende: Shell forurener mere end alt andet i Fredericia. 52% af vores co2 udledning kommer fra produktionen af gas og olie på raffinaderiet. Det svarer til 390.000 tons om året. Hvis vi havde haft en ansvarlig, progressiv politisk ledelse, så burde vi have brugt alle vores kræfter på at få Shell ud af vores kommunale co2-regnskab. Hvorfor arbejder man ikke på det, spørger Karsten Byrgesen.

Han er frustreret over at Christian Bro (A) har slået de spørgsmål han har stillet på byrådsmøder den 9. og 15. marts hen med den bemærkning, at Nye Borgerlige og Venstre ikke har hørt efter eller bare fører valgkamp.

– Mine spørgsmål gør åbenbart ondt. Så ondt at socialdemokraterne kun har personlige angreb tilbage i værktøjskassen. De “menige” medlemmer af byrådet for Socialdemokratiet, aner jo ikke, hvad det her drejer sig om. Hvis den her brintfabrik er afgørende for, at vi skal nå nogle teoretiske klimamål, så synes jeg det er underligt, at vi heller ikke er orienteret om de meget nære relationer mellem ADP, energiselskaberne, Shell og de kommende nabofabrikker, der kan lave kemiske produkter, baseret på brint. Og så alt det andet, vi ikke ved, siger Byrgesen.

Bekymrede for en lukket proces omkring etableringen af en brintfabrik i Fredericia (Foto: AVISEN)

Kenny Bruun Olsen tilføjer, at han er træt af at høre undskyldningen om, at man bare fører valgkamp:

– Nå, men så skal vi altså ikke snakke om Fredericias udvikling? Fordi det er valgår? Hvad skal vi så snakke om? At placere en ny brintfabrik i Fredericia er da virkelig noget, som borgerne bør have mulighed for at tage stilling til. Det med at sige vi kun bringer det frem, fordi der er valgår, er noget absurd pjat. Fredericia har historisk truffet nogle beslutninger, der bandt os fast på en bestemt udvikling i ufattelig lang tid. Svovlsyren definerede den indre by og havnearealerne fra det meste af det 20. århundrede. Shell kom til i 1960, og har defineret hele nordbyen og et pænt stykke af vores havn siden da. Det er ren nedgørelse af den politiske proces, når man kun kan undskylde sig med den slags argumenter.

Brintfabrikken vil komme til at fylde hvad der svarer til 150 fodboldbaner, hvis der kommer solcelleanlæg. Fredericia er ikke nogen stor kommune, målt på jord. Der er rift om byggegrunde, og byen er bagud i forhold til tilflyttere, fordi der mangler muligheder for at bygge huse, mener Olsen. Han efterlyser en bred debat om, hvilken kommune man ønsker sig. Det støtter Karsten Byrgesen.

– Selvfølgelig skal vi have den her debat. Nu har jeg igen og igen hørt, at jeg var træls og irriterende, når jeg bragte spørgsmål om lukkethed og habilitet frem i byrådssalen. Og hvad kom der så frem, i den sidste ende? Det ved hele Danmark nu. Så vi skal have gennemtvunget en saglig, oplyst og åben formidling af alle relevante fakta. Borgerne i Fredericia skal have de bedste muligheder for at tage stilling til det her projekt. Jeg er optaget af at tænke på, om det virkelig kan være i borgernes interesse, at der etableres nordens største brintfabrik indenfor bygrænsen, siger Byrgesen.

Både Karsten Byrgesen og Kenny Bruun Olsen vil have svar på spørgsmålet om, hvad den største sikkerhedsmæssige risiko ved fabrikken kan være. Herunder skal det vurderes, om hvorvidt man har det nødvendige katastrofeberedskab for så stor en fabrik. Samtidig vil de gerne have forklaret, hvordan brinten skal distribueres fra fabrikken.

Brintfabrikken skal levere de første produkter i 2022. Man kan også levere ammoniak og metanol. De farlige stoffer er en risikofaktor, der ikke er ukendt for Fredericia, da den gamle Kemirafabrik havde en ammoniakhavn der, hvor Kanalbyen ligger i dag. Det er også en af Kenny Bruun Olsens vigtigste pointer:

– Vi skal ikke lade som om, det her bare er en lille detalje. Det er jo ikke en isbutik, man vil åbne. Da vi havde Kemira vidste alle i byen, at det var en fabrik med giftstoffer. Den lå klods op og ned af vores bymidte. Jeg synes det er helt afgørende, at vi grundliggende beslutter os for, om vi vil have sådanne farlige virksomheder i vores byzoner. Byrgesen er enig, og tilføjer:

– Kort og godt: Hvad er det i det her, for Fredericia? Hvor mange arbejdspladser taler vi om? Og kan det virkelig betale sig, set i forhold til de udfordringer, der kan være?

De peger begge på at deres bekymring ikke alene skyldes generel mistillid, men deres opfattelse af habilitetsproblemer i forvaltningen og byrådet. I den konkrete sag om brintfabrikken rejser de spørgsmål til habiliteten hos socialdemokraternes gruppeformand, Søren Larsen, der også er ansat på Shell. Derfor har de spurgt forvaltningen, om der kan være problemer med Larsens habilitet, når han er udvalgsformand. Forvaltningen har svaret, at der ikke er habilitetsproblemer.

Søren Larsen: Det her er et personangreb

Formand for By- og Planudvalget, socialdemokraten Søren Larsen, er fortørnet over den kritik der gentagende gange er blevet rejst. Han kalder det for et personangreb og et angreb på arbejdsgangene i By- og Planudvalget, der ikke er blevet ændret i forhold til denne sag.

– Umiddelbart ser jeg det som endnu et personangreb, at der bliver rejst den her mistanke om habilitet. Jeg har fået belyst den her problemstilling af en jurist for at undgå problemet. Jeg ved, at Karsten Byrgesen har fået den besked fra juristen. Så hvis han stadig turnerer med det budskab at jeg er inhabil, så er det et personangreb. Det var uvidenhed første gang, men det er det bestemt ikke nu. Nu er det et rent personangreb, lyder det med en bestemt tone fra Søren Larsen.

Det han nu kalder for et personangreb anerkender han vigtigheden i at få belyst. Derfor anerkender han også, at Karsten Byrgesen rejste problemstillingen i første omgang, men at det fortsat er noget der skal tales om, det vækker harme hos den socialdemokratiske udvalgsformand.

– Jeg kan forstå, at Karsten rejste den da han gjorde det første gang. Det er fair nok. Men da han får svar fra juristen forstår jeg det ikke længere. Så skal han søge en anden juridisk oplysning. Som byrådsmedlem kan man ikke selv bestemme om man er habil eller inhabil. Der er regler der fastlægger det. Jeg kan ikke selv bestemme om jeg er det eller ej. Så i min verden handler det om at sætte overskrifter på et falskt grundlag, siger Søren Larsen.

Hvad angår processen og om hvorvidt der har været tale om en lukket proces fejer Søren Larsen den kritik af bordet. Det er almindelig procedure i By- og Planudvalgets arbejde, at forslaget først er sendt i høring inden det er blevet behandlet yderligere. Desuden slår han fast, at ingen i kommunen har kendt til det her før ansøgningen forelå.

Søren Larsen mener det er et personangreb (Foto: AVISEN)

– Vi har lige siddet til møde om det her med udvalget. Det de mener er, at nogen må have vidst noget før der kom en ansøgning. Det har vi forsikret om, at det ikke er tilfældet. Lovgivningen er strikket sammen sådan, at vi sender det i høring, laver risikovurderinger og så tager vi den derfra. Det her er arbejdsgangen. Det er loven. Det er sådan man gør. Vi træffer beslutningerne når vi har grundlaget. De to har siddet i By- og Planudvalget længe, de kender arbejdsgangene. Så det undrer mig meget. Det her handler for mig at se om at skabe utryghed før vi har belyst risikoen, lyder det fra Søren Larsen.

– Man sammenligner en risikovirksomhed med noget der ikke er en risikovirksomhed. Forskellen på en risikovirksomhed og en der ikke er, det er at man har taget klar stilling til de risici der er. Myndighederne foreskriver her sikkerhedsregler, der skal til for at det er sikkert. Derfor vil det her være meget sikkert. Man skal sammenligne de rigtige virksomheder med hinanden. I og med at det her er en risikovirksomhed, så har man taget stilling til risiciene. Det skal der være styr på inden de bygger. Derfor er det ikke utrygt på nogen måde, forklarer Søren Larsen.

– Først, da den her kritik blev rejst her til aften blev jeg noget overrasket. Men efter at have tænkt mig om, så har jeg kun ét at sige til det. Det her er et meget groft personangreb. Det er at føre politik på et uhørt lavt niveau. Det her fremmer på ingen måde det brede samarbejde i byrådet, siger Søren Larsen.

Den gentagende tvivl om Søren Larsens habilitet vækker altså harme i den socialdemokratiske lejr. Hvor Kenny Bruun Olsen og Karsten Byrgesen ser det som deres pligt at undersøge habiliteten, så finder Søren Larsen det som værende et personangreb, at man efter en juridisk afvisning af habilitetsproblemer fortsat rejser den kritik.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
09:58 - 13. april 2021 09:58

Ja, det vidner om et rigtig godt samarbejde og enighed i kommunalbestyrelsen. Nu begynder lopperne at komme ud af krogene. Er det foråret eller er socialdemokraterne ved at miste grebet om informationsstrømmen.
General Schwartzkopf kunne holde golfkrigen ud, men spørgsmålet er, om socialdemokraterne kan holde?

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
10:16 - 13. april 2021 10:16

Jeg synes, at det er lidt interessant, at kommunalbestyrelsen nu bekriger hinanden med jurister og trusler om personangreb. Det vidner om noget vi har set fra socialdemokratiet før.

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
10:28 - 13. april 2021 10:28

Søren Larsen har været ude med, at det er vigtigt med samarbejde. Det vi ser her er, at Søren Larsen handler anderledes end han taler.
Hvis jeg var Søren Larsen i denne situation, hvor jeg var ansat på den virksomhed, der skal have gavn af beslutningerne, som kommunalbestyrelsen tager, så ville jeg melde mig inhabil, da der senere kan rejses tvivl om mine handlinger.
Men det er vist desværre noget, som socialdemokraterne i Fredericia ikke tager så tungt på. Vi har lige set, at Lars Ejby er gift med Kirsten Blær, og de er i en position i kommunen, så de kan tilgodese hinanden.
Har socialdemokraterne helt mistet evnen til at se kritisk og refleksivt på beslutninger og handlinger. Jeg må sige, at jeg er dybt rystet.

Allan Pertti Frandsen
Allan Pertti Frandsen
12:08 - 13. april 2021 12:08

Et byrådsmedlem kan ikke selv bestemme, hvornår vedkommende er inhabil. Det er en juridisk afgørelse. Så sent som 11. marts i år blev spørgsmålet om Søren Larsens habilitet vurderet og afgjort juridisk. Lovgivningen er derved blevet fuldt til punkt og prikke.

Jeg lægger mærke til, at både Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige og Kenny Bruun Olsen fra Venstre har fået samme orientering fra forvaltningen omkring Søren Larsens habilitet. Trods den juridiske vejledning rejser de to byrådsmedlemmer stadig spørgsmålstegn ved Søren Larsens habilitet og rejser derved også spørgsmål ved en byrådskollegas hæderlighed. Venstre og Nye Borgerlige er virkelig i gang med deres valgkamp frem mod efterårets kommunalvalg. Borgerligt valgflæsk i lange baner.

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
12:30 - 13. april 2021 12:30

Habilitet er mere komplekst end som så. Man er inhabil, når man selv er involveret i den sag, man skal tage stilling til. Det tales om to forskellige former for habilitet:
1) Juridisk habilitet, der kan afgøres juridisk
2) Etisk habilitet afgøres især af den involverede, og det er således etisk korrekt at erklære sig inhabil i en sag, hvor personlige interesser kan mistænkes at gå forud for almenvellets interesser.
Du har således ikke ret i din påstand Allan Pertti Frandsen, men du er vist heller ikke uvildig i denne sag, så på en måde er du etisk inhabil!

Jesper
Jesper
15:20 - 13. april 2021 15:20

Spændende om der nu er nogen som vil påstå at du, JJP, er begyndt at sprede borgerligt valgflæsk, hva…
Det ku alligevel være lidt sjovt…

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
20:23 - 13. april 2021 20:23
Svar til  Jesper

Jeg forsøger at arbejde sammen med både højre og venstre samt gerne midten.
Et langt stykke ad vejen er jeg vist analytisk og forsøger at rydde lidt op, hvilket en del synes er rigtig godt.

Carl Hansen
Carl Hansen
17:32 - 13. april 2021 17:32

Med alt det lort Kenny og Karsten lukker ud på daglig basis, kommer jeg til at tænke på, at det muligvis var den forkerte dansker, vi har sendt ud i rummet. Personligt kunne jeg godt tænke mig at se de to herrer i kredsløb om jorden. På ubestemt tid.

Vorherre bevare mig vel, at brokke sig over en brintfabrik, der skal ligge i et industriområde, mens man på havnen har Shells havneterminal/DONG som en af Danmarks farligste virksomheder, hvor man gerne bygger boliger med en afstand på kun 300 meter til Shells tanke. Rystende. Ganske enkelt rystende.

Men gør fredericianerne en tjeneste, lad være med at stemme på Kenny og Karsten til KV21, medmindre man er verdens største Grødhoved!

Brian Steff Magnussen
Brian Steff Magnussen
12:40 - 14. april 2021 12:40

Hvilken virksomhed bygges den brintfabrik egentlig for? Er det en Dansk virksomhed? Der graves nogle huller og der skyder en masse kasser op, jeg vil gerne vide hvad det egentlig er der bygges og hvem der har dem.

Brian Magnussen
Brian Magnussen
17:41 - 14. april 2021 17:41

Spørgsmålet er mig relevant da der findes virksomheder hvor der ingen muligheder er for at søge et rigtigt arbejde, Det eneste jeg får ind på mine søgninger er vikar firmaer med ansættelse for anonym virksomhed. Jeg er ikke anonym når jeg møder på en arbejdsplads og det skal min arbejdsplads heller ikke være. Ellers siger jeg fra.

Karsten Byrgesen
Karsten Byrgesen (@karstenbyrgesen)
21:37 - 26. april 2021 21:37

Det er gavnligt at I bidrager til debatten. For mig handler det ikke om brintfabrik for eller imod. Det handler om den lukkethed der er omkring hele processen. Jeg ønsker som politiker, at beslutte mig på et oplyst grundlag. Derfor har jeg stillet 27 spørgsmål til forvaltningen. Jeg noterer mig, at Socialdemokratiet i hele processen har fravalgt, at orientere os alle – borgere i 7000 – om de konsekvenser som en vedtagelse af lokalplan 378 (Brintfabrikken) har på lokalsamfundet. Hvis du vil se spørgsmålene er du velkommen til at skrive til mig på karsten.byrgesen@fredericia.dk Vh Karsten Byrgesen, Byrådsmedlem.