Tirsdag eftermiddag skulle årets handicappris uddeles i Tøjhuset i Fredericia. Mange fremmødte deltog først i uddelingen af mange tilskud til foreninger og gode formål, mens der i pausen blev drukket gløg og spist æbleskiver.

Efter pausen blev kandidaterne kaldt op på scenen, hvor det endte med at være fredericianeren Brian Nuppnau, der vandt årets handicappris.

Prisen gives som en særlig anerkendelse til enkeltpersoner, grupper eller virksomheder der yder en særlig indsats for borgere med handicap i Fredericia Kommune. Kommunen ønsker med prisen at være en kommune for alle, og derfor vil man gerne sætte fokus på handicapområdet ved at uddele prisen. Også for at belønne initiativer der gør det muligt for handicappede borgere at blive en aktiv del af samfundet.

Selv en lille forskel i hverdagen, som mange ikke lægger mærke til selv, kan gøre en kæmpe forskel for borgere med handicap.

Det er i år første gang at prisen bliver uddelt, så der var spænding til det sidste blandt de fremmødte. Repræsentanter blandt Fredericia Handicapråd har via indstillinger fundet frem til de tre nominerede på på den baggrund udpeget modtageren af handicapprisen 2019.

Formand for Handicaprådet, Niklas Andersen, overrakte prisen til Brian Nuppnau efter at have kaldt de tre nominerede op på scenen. Men først nævnte han er der jo er flere, der kan indstilles til næste års handicappris på baggrund af alt det, han havde hørt ved arrangementet i dag.

Uddelingen af årets handicappris var den første af slagsen i Fredericia (Foto: Fredericia AVISEN)

“Der var stor enighed om at årets pris går til Brian, fordi du har virkelig lagt dig i selen”, sagde formanden for Handicaprådet.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her