I fredags bragte vi her på Fredericia AVISEN en artikel om Brian Nuppnau, der havde fået stjålet hans elkørestol. En artikel der har fået over 250 delinger på facebook. Det er lykkes for Brian at få hans kørestol tilbage. Vi har fået følgende fra Brian:

Min elkøretøj blev stjålet lørdag nat mellem ca kl 02:00 og 07:00, fra min adresse på Oldenborggade 46C. Den stod lige uden for vores soveværelsesdør, men vi hørte intet. Jeg meldte det straks til politiet at den var stjålet.

Jeg fik en besked på messenger at der var nogen der havde set mit elkøretøj kørte rundt i området omkring Høgevej i går aftes.

Jeg ringede til politiet at den var set i det område og jeg havde et navn, men trods det ville de ikke køre ud hvis jeg ikke havde den rigtige adresse.

Jeg ringede til en kammerat han kom og hentede mig i hans bil, og vi prøvede at køre rundt i området uden held. Så her til formiddag kørte jeg ud til min mor som bor på Hybyhus plejehjem.

Da jeg kører derfra kommer jeg i tanke om, at der ikke er så langt til Høgevej. Så jeg kørte i min kørestol ud omkring kl. 12:30 og pludselig ser jeg et elkøretøj holde ved en af gaderne.

Jeg kørte ud til en kammerat på Havepladsvej som har bil og trailer. Imens bliver jeg ringet op, at han var sikker på han havde mit elkøretøj som jeg efterlyste på facebook og avisen. Han ville meget gerne vil aflevere den tilbage.

Vi aftalte så han ville køre den tilbage. Så jeg ringede til min kone og sagde han var på vej med den. Han undskyldte mange gange. Jeg var så på vej i min rullestol hjem for at møde ham, men han var nået at smutte.

Jeg kan ikke gå, så jeg er meget afhængig af det elkøretøj, så jeg kan komme rundt i hverdag uden den er jeg låst fast. Det er mit et og alt – jeg bruger til at handle med, besøge familie og køre til stranden og havnen og læge osv. Så jeg kan slet ikke undvære den, så jeg var grædefærdig da jeg opdagede at den var væk.

Tusinde mange gange tak for hjælp og støtte og til facebook og avisen. Det viser bare det virker sådan jeg synes det er en fed sejr, at vi i fællesskab kan få folk til at aflevere tingene tilbage fra dem som ikke kender forskel på dit og mit .

Venlig hilsen Brian Nuppnau