Gennem hele aftenen så det ud til, at de blå partier skulle have en sikker sejr. Ved de første stemmesteder så det ud til en klar fremgang til Venstre og Konservative, men så snart stemmerne fra gymnasiet og Fredericia Idrætscenter kom ind tippede den. De røde havde pludselig en spinkel føring på 11 røde mod 10 blå.

Indre by var meget længe om at tælle – rygterne vil vide, at der var tale om en omtælling før de offentliggjorde tallene.

A: 9 mandater

Ø: 1 mandat

F: 1 mandat

V: 5 mandater

O: 2 mandater

C: 2 mandater

D: 1 mandat

I løbet af valgaftenen var der fyldt med politiske frivillige og politikere i bymidten, men to personer var ikke dukket endnu, da klokken var 23.30; Socialdemokratiets gruppeformand, Søren Larsen og borgmester Steen Wrist. De havde siddet på rådhuset for at følge valget. Da Steen Wrist nåede frem, var indre by i Fredericia endnu ikke optalt, men imens Peder Tind gennem flere timer så ud til at levere et rekordvalg, og sammen med De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stod med flertallet, så tippede det, da stemmerne fra det helt store valgsted; Fredericia Gymnasium tippede ind.

Stillingen var 12-9 til blå blok, da det tippede til 11-10 i røds favør, og da Søndermarkens resultatet blev meldt var stillingen den samme, men indre by manglende. Lige efter midnat var stemmerne var indre by talt op igen, og herefter kunne der høres et rødt jubelbrøl i Tøjhuset, hvor partierne holdt til.

Borgmester Steen Wrist blev først krammet af partifællerne, inden hustruen Berit Wrist kom til ham og leverede et sejrende kram, imens kom de øvrige politikere til, herunder viceborgmester Susanne Eilersen og Venstres Peder Tind. De sagde også tillykke til Wrist, og erkendte nederlaget.

Gennem natten har partierne holdt møder i Tøjhuset, men herfra har vi ikke nye meldinger endnu. Klokken 14.00 forventer vi at have resultatet af de personlige stemmer, der afgør navnene på Fredericias 21 byrådsmedlemmer.

Selvom Socialdemokratiet stadig er det største parti på landsplan, har partiet oplevet den største tilbagegang af alle partier ved kommunalvalget bortset fra Dansk Folkeparti. Det samme gjorde sig gældende i Fredericia, hvor Socialdemokratiet endte med at afgive fire mandater og Dansk Folkeparti et. Samtidig leverede Det Konservative Folkeparti et stærkt comeback i Fredericia, hvor de endte med at stå med to mandater.

Skriv en kommentar