Efter Jacob Bjerregaards exit som Borgmester i Fredericia taler vi løbende med flere af hans politikerkollegaer. Artiklen opdateres løbende.

Vi har talt med flere Socialdemokratiske Byrådsmedlemmer, der alle henviser til gruppeformand Søren Larsen.

Susanne Eilersen (O), Viceborgmester:

Peder Tind (V), gruppeformand Venstre:

Cecilie Roed Schultz (Ø), Byrådsmedlem:

Cecilie Roed Schultz har siddet i Byrådet under hele Jacob Bjerregaards periode, og hun siger følgende om tiden med Bjerregaard:

»Jeg har siddet på det yderste mandat i de sidste syv år, og i forhold til det har jeg mærket den velvilje der har været til et bredt samarbejde. Jeg har siddet i ØK siden to år inde i min første valgperiode, selvom Enhedslisten ikke burde det i forhold til mandaterne. Jeg har også fået flere udvalgsposter end forventet. Vi har nydt godt af det brede samarbejde. Det betyder også at vi har haft de borgerlige med i vores beslutninger. Det havde været sjovt at se hvad vi kunne have gjort som rød blok, men jeg forstår også det brede samarbejde. Han har forsøgt at dele sol og vind lige – også på bekostning af Socialdemokratiet. Han har opnået enormt store resultater – og mange er båret ind på hans flotte valg og hans arbejde,« siger Cecilie Roed Schultz og fortsætter:

»Derfor er jeg også spændt på hvor Socialdemokratiet kommer til at stå frem mod et valg – og hvad det betyder for samarbejdet fremover. Det kan blive både en dreng og en pige. Det er jeg enormt spændt på. Selvom en borgmesterkandidat nu har et år til at komme i stilling, så bliver det spændende om nogen kan trække de samme stemmer. Det er meget store sko der skal udfyldes. På den måde er jeg glad for, at jeg ikke er medlem af socialdemokratiet lige nu. For det er ikke en sjov proces de skal i gang med. Jeg tror at mange af dem havde håbet, at han havde fortsat.«

»Jeg har aldrig været i tvivl om, at han ikke ville være bykonge i årti efter årti, men jeg er overrasket over at det kommer nu. Jeg synes virkelig at Fredericia har rykket sig på mange dagsordener. Jeg er stolt af at være en del af det – og det er jeg sikker på, at han også har været. Vi er nået virkelig langt. Vi har fået gode normeringer, vi har sendt flere penge til folkeskolerne. Jeg har været i Byrådet sammen med Jacob fra start. Jeg er stolt – og det tror jeg også han som Socialdemokrat er.«

Hvad tror du, der sker nu?

»Jeg er spændt på hvad der sker til valget. Sidst fik de et fantastisk valg. Det bliver ikke så let for dem at holde det. Det tror jeg også giver plads til partier der ikke er repræsenteret i byrådet lige nu. Det kan give både til højre og til venstre. Spillet er derfor endnu mere åbent end det allerede var. Jeg tror, at havde Jacob taget en periode mere, så havde de fået et godt valg. Måske et 13 mandater, men stadig. Det bliver spændende at se hvad der skal ske herfra,«

Karsten Byrgesen (D), Byrådsmedlem:

Hvad er din reaktion på Jacob Bjerregaards afgang?

»Jeg er overrasket. Det der i særlig grad overrasker mig er, at det er en opringning jeg får fra en bekendt, der har set det i en københavneravis. Jeg havde måske en opfattelse af, at lavede man den slags ting, så tager man, hvis man har ordentligheden i behold, og ringer til de øvrige. Jeg ærgrer mig over, at det ikke er sket. Jeg har intet vidst. Jeg anede det ikke. Det tog lidt tid før jeg fik mælet, for jeg skulle være sikker på at det ikke var en løgnhistorie,« siger Karsten Byrgesen og kommer ind på, hvilken proces det er, der venter i forhold til at finde en ny Borgmester i Socialdemokratiet:

»Jeg går ud fra, at det er noget man har forberedt sig i de socialdemokratiske kredse. Der glæder jeg mig til at se hvem der bliver. I Nye Borgerlige har vi haft et tæt samarbejde med Borgmesteren, men jeg er overrasket. Den opfattelse jeg har af et borgmesterskifte er, at det kan komme som et lyn fra en klar himmel, der handler om en sag der ikke kan undgås. Er det planlagt, så kunne man have inddraget de andre partier,« siger Karsten Byrgesen, der kommer med en undren:

»Jeg er ikke frustreret, men jeg noterer mig bare, at de vanlige procedurer ikke ser ud til at have haft betydning. Det havde været at informere. Byrådet, politikken og Fredericia kører videre. Jeg er overrasket over, at det kommer uvarslet. Men jeg forventer da, at jeg først hører det her til aften.«

»Jeg har ikke nået at tale med Borgmesteren, ikke endnu. Men jeg glæder mig til at arbejde sammen med den nye borgmester og finde ud af hvem det er. Men hvis man træder tilbage, så går jeg ud fra at det er fra nu og her. Han har fået et nyt job – og tillykke med det. Det bliver et par interessante måneder, for der kommer en stor debat om hvorfor han gik, hvem den nye skal være og hvem der bliver udpeget. VI har ingen holdninger til hvem det bliver, men jeg tror de får et par urolige måneder i Socialdemokratiet.«

»Det er Bjerregaard som vælgerne har stemt på. Jeg mener, at vi i Nye Borgerlige har gode kandidater med meget at byde på. Vi er der for Fredericia-borgerne, for alle de små og derop af. Vi vil holde hånden under dem der har behovet. Det her medfører ingen ændringer for os. Vi er flittige med at fortælle om hvem vi er, vi arbejder flittigt med at få indflydelse. Det kommer der ingen ændringer ved.«

»Om 23 dage går vi ind i et valgår. Vi har et godt fundament, som vi gerne vil udbygge. Der er alt andet lige et flertal af blå stemmer, set ud fra sidste valg. Jeg er sikker på, at vi gør vores til at forklare vores politik, så de borgere der har brug for en ny at sætte deres stemme på, de kan sætte den på Nye Borgerlige i en stærk og samlet blå blok. Jeg har været optaget af alle de politiske gøremål som jeg har taget på mig i min egenskab som løsgænger. Jeg har haft et godt samarbejde hele vejen rundt. «

»Jeg har haft et par møder med Borgmesteren, hvor jeg har luftet mine kritiske punkter. Han er en dygtig politiker, vi har haft det godt sammen. Vores uenigheder er funderet politisk. Jeg med en konservativ tilgang, han med en socialistisk. Der er visse ting der kommer ind under den gruppe der. På mandag skal vi til byrådsmødet behandle et punkt om at trække tæppet væk under Danske Bank. Det bliver spændende at få den debat i Byrådet på mandag,« slutter Karsten Byrgesen.

Jens Jonathan Steen (A), Folketingskandidat:

»Jeg tror først og fremmest så skal det siges, at Jacobs kamp og indsats for Fredericia har været fuldstændig uvurderlig. Jeg tror, at vi er mange der har fulgt ham både i Fredericia og tidligere end det og har set, at Jacob har et stort talent. Han får tingene til at ske. At han har lyst til at prøve kræfter med nye ting og skabe nye store resultater, det kan jeg kun have den største forståelse for,« siger Jens Jonathan Steen og kommer ind på, hvilket parti det er han ser:

»Det er et parti der har stået tæt, men det er også et hold der har stået tæt sammen. Det er klart at Jacob har stået i spidsen, men ser man på byrådet og kigger rundt om i landet, så har Fredericia en unikt stærk byrådsgruppe med mange stærke kræfter. At man nu skal i gang med at finde en erstatning, det bliver svært, men der er dygtige folk tilbage. Jeg tror ikke det kommer til at betyde det store for mig. Jeg har haft et meget tæt samarbejde med mange i byrådsgruppen. Og så står vi bare ekstremt samlet i Fredericia, så jeg er sikker på at der også kommer samling om den næste,« siger han og slutter:

»Jacob er en mand der har kunnet samle folk, skabe store resultater og skabe fremdrift. Som politiker har Jacob været en unik og komplet pakke. Det er klart, at man finder ikke en ny Jacob Bjerregaard, men man finder en ny og stærk kandidat. Han har været unik i politik – og han er unik udenfor også.«

Søren Larsen (A), gruppeformand siger:

»Der er ikke truffet nogen beslutning, men Steen Wrist er min klare anbefaling. Jeg har arbejdet tæt med Steen i egenskab som gruppeformand og senest ordfører. Steen indeholder alle de kvaliteter, som en Borgmeter skal have. Han har er god til at forklare, hvad han mener og samler folk omkring sig. Jeg ser Steen som manden, der kan være den nye Borgmester. Steen nyder meget stor opbakning fra den socialdemokratiske Byrådsgruppe,« siger Søren Larsen

Har Steen Wrist opbakning fra resten af partiet?

»Ja, det tror og håber jeg. Jeg ved som sagt, at Steen nyder meget stor respekt i Byrådsgruppen,« siger Søren Larsen.

Ole Steen Hansen (A), 2. Viceborgmester siger:

»Det har været en god tid med Jacob Bjerregaard, og hans resultater taler for sig selv. Vi har landet syv budgetter med et enigt byråd,« siger Ole Steen Hansen.

Christian Jørgensen (V): siger:

»Hvis jeg spoler tilbage til det, da jeg kom ind i Byrådet i 2013 var det samtidig med, at Jacob kom ind og blev Borgmester. Efter jeg lærte ham at kende og havde set an, så har an udvist en samarbejdsvilje og vist mig tillid, som også har udmøntet sig i politiske poster, og et tæt og tillidsfuldt samarbejde gennem årene. Jeg har har stor respekt for hans indsats og for hans lederegnskaber, og evnerne til at samle Byrådet i brede konstitueringer og enstemmige budgetforlig gentagende gange. Jeg ønsker ham alt godt og kommer til at savne ham,« siger Christian Jørgensen og fortsætter:

»Han efterlader Fredericia i en god forfatning overordnet set. Der er rigtig mange ting, der er lykkedes igennem de forløbne syv år. Vi står et andet sted erhvervsmæssigt, i Midtbyen og Kanalbyen for 

ing. Vi har en situation med Covid-19, som giver vores kommune udfordringer og det kan vi ikke henføre til Jacob indsats, det er en historie for sig. Jeg synes, at han kan være stolt af den udvikling kommunen har haft i de syv år han har stået i spidsen som Borgmester.«

Hvem tror tror du, at Socialdemokratiet vælger som Borgmester?

»Jeg kommer med det politiske svar, at det bliver en Borgmester fra den Socialdemokratiske gruppe frem til ultimo 2021 og så må vi se derefter,« udtaler Christian Jørgensen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer