Den Socialdemokratiske gruppeformand Søren Larsen var hertil aften klar i mælet, da han blev spurgt om hvem, der skulle være den nye borgmester efter Jacob Bjerregaards (A) pludselige exit. Han peger nemlig på Steen Wrist.

Søren Larsen udtaler følgende om, hvem der bliver ny Borgmester:

»Der er ikke truffet nogen beslutning, men Steen Wrist er min klare anbefaling. Jeg har arbejdet tæt med Steen i egenskab som gruppeformand og senest ordfører. Steen indeholder alle de kvaliteter, som en Borgmeter skal have. Han har er god til at forklare, hvad han mener og samler folk omkring sig. Jeg ser Steen som manden, der kan være den nye Borgmester. Steen nyder meget stor opbakning fra den socialdemokratiske Byrådsgruppe,« siger Søren Larsen

Har Steen Wrist opbakning fra resten af partiet?

»Ja, det tror og håber jeg. Jeg ved som sagt, at Steen nyder meget stor respekt i Byrådsgruppen,« siger Søren Larsen.

På spørgsmålet om reaktionen fra gruppeformanden på Jacob Bjerregaards beslutning siger han følgende:

»Det er noget af en mavepumper, men det har været undervejs i noget tid. Det er dog pludseligt, når det sker,« siger Søren Larsen og uddyber:

»Vi har en knaldhamrende dygtig Borgmester, der har samlet et splittet Byråd. Fredericia er i en postiv udvikling, og det skyldes ikke mindst Jacobs indsats, men andre har fået øjnene op for hans kvaliteter og kvalifikationer. Så i mit sted med mit kendskab til Jacobs indsats, så er det klart, at det var et spørgsmål om tid før han skulle videre til andre spændende udfordringer. Derfor er jeg glad for, at vi har drevet den politik vi har med en bred tilgang. Den politiske linje kører vi uændret videre med Jacobs afløser.«

Hvilket Fredericia var det Jacob Bjerregaard overtog?

»Det var et Byråd, der var splittet i atomer. De har ikke formået at kunne samarbejde på nogen måde. Først var Thomas Banke inde, og så overtog Kenny Bruun Olsen, og normalt siger man, at vælgerne vil skifte 1/3 af Byrådet, men i 2013 røg omkring 2/3 af Byrådet ud. Fredericias borgere ville ikke den børnehave, og ville have et ordentligt samarbejde til fordel for Fredericia,« forklarer Søren Larsen  og kommer ind på den proces, der nu venter:

»Vi går ind i en proces, hvor vi skal finde Jacobs afløser. Det er noget vi har arbejdet på igennem noget tid og det får vi ikke problemer med,« slutter Søren Larsen. 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer