Den franske angriber er ikke længere et stjerneskud. Han er en verdensklassespiller, der er så god, at han til sommer kan sende Lionel Messi væk fra FC Barcelona, hvor argentineren har kontraktudløb.

Kylian Mbappé lavede hattrick i gårdagens Champions League-kamp mod Barcelona, og meget skal gå galt, hvis ikke Paris ender med at sende den katalanske storklub ud af Champions League efter returopgøret.

Den franske skarpretter har i denne sæsons Champions League lavet fem mål i seks opgør og i den franske liga er det blevet til 16 kasser i 21 opgør, og det gør ham til et af de hotteste navne i europæisk fodbold. Det ligger i kortene, at Mbappé på et tidspunkt skal videre i karrieren og skydes afsted til en af de helt store ligaer, og det kan meget vel ske til sommer.

Spørgsmålet er, hvordan den økonomiske situation er i topklubberne i kølvandet på Covid-19 situationen. Kan der spilles med økonomiske muskler fra FC Barcelona, så er det oplagt at hente den franske verdensstjerne til klubben efter en sæson, hvor holdet har skuffet i den hjemlige liga og nu ser ud til at få et tidligt exit i Champions League.

Får Barcelona tilgang af Mbappé kan det også være et farvel og tak til Lionel Messi. Den argentinske troldmand har igennem længere tid tøvet med at forlænge kontrakten med Barcelona, og hvis det kan lykkes for spanierne at hente Kylian Mbappé, så åbner det døren for et adiós Messi.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer