brand
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Brand i Kongensstræde

Klokken lidt over ni blev TrekantBrand kaldt ud til en bygningsbrand i en etageejendom. Med flere brandbiler rykkede de ud, og da Fredericia AVISEN ankom var der røgudvikling fra lejligheden.

brand
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

En ambulance og efterfølgende en lægebil kom farende til stedet.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Politiet var også til stede.

Vidner på stedet fortæller, “at der er tale om en ældre kvinde, der har været fanget i røgen. Det var samme lejlighed som der også var brand i forleden dag”.

OPDATERET:

Da der var en kende mere roligt fangede Fredericia AVISEN indsatsleder Johnny Rasmussen.

“Vi bliver kaldt ud til en lejlighedsbrand. Da vi kommer frem er lejligheden meget røgfyldt. Der befinder sig en ældre dame i lejligheden, som vi får reddet ud. Hun har det efter omstændighederne godt, og tjekket i ambulancen viste det samme. Hun bliver kørt på sygehuset til et grundigere tjek. Der var lidt ild i lejligheden, men det fik vi hurtigt slukket. Det er uvist hvordan branden er startet”, fortæller Indsatsleder Johnny Rasmussen

“Nu venter der en opgave for skadeservice i lejligheden. Vi er gået i gang med at ventilere lejligheden, og lejlighederne omkring”, slutter han.

brand
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
brand
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.