Forside Fredericia Bosætningsundersøgelse: Fredericia er i top i Jylland

Bosætningsundersøgelse: Fredericia er i top i Jylland

DEL
Foto: Claus Fisker

Boligdeal.dk foretager en årlig analyse hvor de 98 kommuner sammenlignes i forhold til hvor attraktive de danske borgere synes kommunerne er at bo i.

Fredericia er en af de byer, som danskerne søger ekstra på. Fredericia har med andre ord knækket kurven og er blevet en af de byer, som danskerne gerne flytter til i dag.

Fredericia og Odder højest i Jylland
Odder er den jyske kommune, der ligger højest i indekset med et indekstal på 12.53.

”Hvis man kigger på kommunerne med de 25 største byer, ligger Fredericia højest med et indekstal på 6.38, skarpt efterfulgt af Kolding og Vejle med indekstal på hhv. 4.80 og 4.64, mens Aarhus ligger på 18´ende plads med et indekstal på blot 2.97”, siger Thomas Barfod.

Om analysen:
Danskerne interesse for at bo i forskellige kommuner gøres indbyrdes sammenlignelige ved at relatere antallet af søgninger i en kommune med den pågældende kommunes indbyggertal. Indekstallet fremkommer ved at gange dette tal med 100. Formlen bag en given kommunes indekstal er således: (Antal søgninger i kommunen/indbyggertallet i kommunen)x100. Nederst i analysen ses alle landets kommunen rangordnet i et samlet indeks. Se den samlede analyse her:

Analysen baserer sig konkret på den adfærd de boligsøgende har haft i perioden fra 1. september 2016 til 31. august 2017, dvs. et helt år. I perioden er der lavet mere end 350.000 søgninger i bestemte postnumre (via søgeagenter eller søgeannoncer) efter nye boliger blandt de oprettede brugere på Boligdeal.dk.

Samsø indtager 1. pladsen og har således på blot et enkelt år rykket imponerende 18 pladser op af ranglisten. I Top 5 finder vi også Vallensbæk, Glostrup, Rødovre og Herlev placeret, som alle har bevaret flotte placeringer fra sidste år. Roskilde har taget et dyk i den anden retning og er gået fra plads 23 til plads 32, mens faldet i Aarhus og Aalborg spænder på henholdsvis 29 og 41 pladser (plads 75 og plads 86).

Læs hele rapporten

DEL