Valgkampen har budt på mere end fed flæsk og overbudspolitik. Den har også budt på udspil, hvor fakta har måttet vige for fup eller fraværet af fakta. Bosætning har været et af flere nøgleemner i debatterne. Reelt er der – rent matematisk – en affolkning i Fredericia, selv om de foreløbige tal for 2021 viser en mindre fremgang. Fakta er, at Fredericias udfordring ikke er bosætning – altså tilflytning. Vi har en næsten eksplosiv vækst på arbejdsmarkedsområdet, hvor der er en jævn tilgang af nye virksomheder, arbejdspladser og berigelse af vores samfund.

Dette er sikkert et vigtigt element i det valg, som det er at blive tilflytter.

Der er mange mennesker, der af gode og meget forskellige grunde vælger Fredericia til. Det vil sikkert undre læseren, at den samlede tilflytning til Fredericia kommune (Jf. Statistikbanken) var på 2401 personer i 2019. Tallet fordeler sig på 1125 kvinder og 1276 mænd. Tallet for 2020 var 2517, fordelt på 1200 kvinder og 1317 mænd.

Det er altså svært at argumentere for, at Fredericia bliver overset af mulige tilflyttere. Nye Borgerlige har været med i de sidste fire års budgetforlig, hvor der er postet betydelige summer i vores fælles velfærd, infrastruktur, byudvikling, kultur og idræt og ikke mindst byudvikling.

Men – statistikken viser desværre, at der over samme to år var en betydelig og større fraflytning. Udfordringen ligger i, at vores by ikke – samlet set – får gavn at væksten i erhvervslivet og de store investeringer som sikrer at Fredericia under et er et attraktivt sted at være. Den samlede fraflytning i 2019 var 2435 personer. Et tal der steg til 2640 fraflyttede i 2020. Begge tal kalder på en analyse af HVORFOR?. Tiden er kommet til, at jeg i det ny Byråd, vil anmode om en undersøgelse, der kan pege på årsagerne. Den enkle løsning er et E-boks spørgeskema, der i en rubriceret form, spørger borgere der tilflytter/fraflytter om årsagerne til deres valg. Det vil skabe et oplyst grundlag, der kan bidrage til at sætte retning for vores fælles indsats.

2 KOMMENTARER

  1. Jamen dog, vi har hørt gang på gang, at Fredericia Teater er så fantastisk for Fredericia, naturen er fantastisk og ja mange lovende ord igen og igen, men det er som om at melodien er falsk, for når det kommer til fakta og tal, så er det som om euforien falmer, ledigheden taler for sig selv, et punkt som netop måske betyder at folk ikke tør rykke til Fredericia med familien ?

    Hvor attraktiv er Fredericia egentlig ? man har satset stort på transport og logistik, militær og olie/energi, tja det er jo tunge mandefag og for de fleste områder, ikke videnstunge virksomheder.

    Samtidig har vi haft et byråd, som på det sidste ikke har solgt Fredericia særlig godt, det gør det ikke bedre at man har haft et sammenspist byråd de sidste 8 år *-)

  2. Nu er det over et år siden man købte Fjordalleen i Trelde.
    Grundene er udstykket og byggemodnet.
    Hvorfor er de ikke sat til salg for længe siden.
    Venter vi kun på, at det skal blive vinter?
    Der sker ingen bosætning, så lang tid de stadig er ejet af kommunen?
    Kom nu ind i kampen.
    Flintemarken har man solgt 0 grunde på 2 år. Ja der mangler bosætning. Det er også en umulig udstykning.

Skriv en kommentar