Forside Fredericia Borgmesteren hilste på de værnepligtige

Borgmesteren hilste på de værnepligtige

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Borgmester Jacob Bjerregaard mødtes fredag med de værnepligtige, der er vendt tilbage til Fredericia. Det skete ved en seance i Det Bruunske Pakhus.

Klokken 09:30 sharp stod de værnepligtige klar i gården ved Det Bruunske Pakhus. Jacob Bjerregaard stod klar til at tage imod hver enkel værnepligtig og hilste på dem, inden turen gik ind i Pakhuset, hvor Jacob Bjerregaard holdt en tale til de værnepligtige.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Jeg glæder mig meget over, at I kommer her. I er det første hold vi får tilbage til Fredericia som værnepligtige. Vi er en stolt garnisonsby, der har haft en meget lang historien med Forsvaret og det er derfor glædeligt, at de værnepligtige er vendt tilbage,” sagde Bjerregaard og kom ind på den rivende udvikling Fredericia er i:

“Mens andre byer er på vej ned, er Fredericia på vej op. Vi har haft en spændende udvikling, hvor flere flytter til. Vi investerer i det kulturelle liv, vi kan gå i biografen midt herinde i byen og hvis man kan lide musik har vi mange spilesteder. Vi havde et spillested her, men det er flyttet til Tøjhuset nu. Vi har Danmarks bedste musicalteater i Fredericia, hvor vi spiller nogle af de største musicals i landet. Hvis nogle af jer er til den slags, er I kommet til det rette sted,” forklarede Borgmesteren og sluttede med at komme ind på Fredericias natur:

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Vi er en lille kommune geografisk, men der er meget natur. I har fælleden, som I kender ude ved Ryes Kasserne, og så har vi Østerstrand, hvor I kan tage en dukkert eller spille beach volley. Vi er ved at omdanne hele vores midtby, der indtil for få år siden var fabrikker og forurenet med røg. I dag er der en kanalby med nye boliger. I kan få en is eller fadøl på havnen og slappe af i et dejligt miljø og jeg kunne blive ved,” sluttede Borgmesteren.

https://www.facebook.com/SocialdemokratietFredericia/
DEL