Slutspurten i budgetforhandlingerne er sat ind. Det står klart efter at partierne for kort tid siden har sat sig sammen til det Borgmester Jacob Bjerregaard kalder “De sidste rettelser”.

“Jeg har nogle ting med ind, som vi skal arbejde med, men jeg er meget positiv omkring det”, lød det fra Enhedslistens Cecilie Roed Schultz. Borgmesteren smilede og fortalte, at man satte sig ned til det der formentlig blev sidste gang inden der kan indkaldes til pressemøde.

“Vi sætter os sammen nu, og ser hvad de forskellige har fået ud af pausen. Jeg forventer, at der kommer nogle rettelser, som vi lige skal have skrevet ind. Men det ser godt ud”, fortalte Borgmesteren.

https://www.facebook.com/menyfredericia/