Siden 2014 har Fredericia Kommune haft en borgervejleder. Borgervejlederen er ansat af byrådet, og har til opgave at styrke dialogen mellem Fredericia Kommune og kommunens borgere og virksomheder – samt at bidrage til en sikring af retssikkerheden i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed. Borgervejlederen skal medvirke til at skabe en god, klar og tydelig dialog mellem Fredericia Kommune og kommunens borgere og virksomheder.

Borgervejlederen yder vejledning ud fra et helhedsoriteret perspektiv med målsætning om, at henvendelser søges løst i dialog. Vejledningen har fokus på at skabe klarhed og sætte borgeren i stand til at navigere i det kommunale system. Herigennem styrkes borgeren til at tage ansvar for egen situation.

Borgervejlederen udarbejder hvert år en årsberetning til byrådet. Årsberetningen for 2019/2020 er nu klar til Byrådets behandling.

I rapporten kan man blandt andet læse, at borgervejlederen i 2019/20 har modtaget 255 nye borgerhenvendelser, hvor der var behov for råd og hjælp, heraf er hele 35,69 procent vedrørende Jobcentret. Det er kun nye henvendelser, i alt skønner Borgervejlederen, at han har mellem 50-150 borgere, der løbende får støtte. Rapporten får Borgervejleder Jesper Gottlieb til at anbefale:

 »Jeg vil opfordre politikerne til at inddrage borgervejlederen mere i byrådets arbejde og invitere mig med jævne mellemrum til de enkelte udvalg. Det er kun sket én gang i 2017. Dermed vil jeg have mulighed for at viderebringe borgernes erfaringer, oplevelser og visioner som supplement til forvaltningens fremstilling af et område. Specielt i processen mod forandringer eller nedlæggelse af funktioner / tilbud kunne borgernes inputs være brugbare inden en beslutning træffes. Jeg oplever, at borgerne gennem alle årene gang på gang kommer med de samme problematikker og udfordringer – det kunne være sagsbehandlingstid eller måden man bliver mødt på og talt til. Jeg håber, at de mere strukturelle udfordringer kan blive løst ved en øget brug af borgernes erfaringer i det politiske arbejde.«

Læs rapporten her.

AVISEN følger op på rapporten.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Bjørn Medom Nielsen
Bjørn Medom Nielsen
1 måned siden

Når man tænker på det hipe, der var ved sidste budgetlægning om præcist denne budgetpost, så kan det undre at politikerne ikke har valgt at få noget for pengene – ud over funktionen og rapporten!
Dette her kan næsten være et argument for, at det ikke giver mening, at etablere en whistleblowerordning.