Hvad skal der til, for at patienter og pårørende får et bedre overblik over, hvad der skal ske undervejs i behandlingsforløbet? Hvordan kan patientens viden om sig selv blive inddraget mere i behandlingen? Og er der opgaver, som patienter og pårørende i højere grad selv kan varetage, for eksempel tage blodtryk, mens de er på sygehuset?

Det er den type spørgsmål, der er omdrejningspunktet, når Region Syddanmark lørdag den 28. februar 2015 inviterer cirka 150 syddanskere til borgermøde i Lillebæltshallerne, Færøvej 74, 5500 Middelfart.

I løbet af dagen skal borgerne sammen med regionsrådspolitikerne udvikle ideer til, hvordan sygehusenes service og kommunikation kan forbedres og meget gerne komme med konkrete forslag til, hvordan ideerne kan føres ud i livet.

De øvrige fire regioner afholder tilsvarende borgermøder samme dag. I ugerne op til mødet kører regionerne en fælles kampagne på hjemmesiden www.voressundhedsvæsen.dk

De bedste input fra www.voressundhedsvæsen.dk, og hovedpointerne fra møderne i alle fem regioner, vil blive indsamlet på borgermøderne. De fælles input vil komme til at indgå i den nye fælles nationale handlingsplan for patientinddragelse.

Program for borgermødet
10.30 – 11.00 Ankomst og registrering
11.00 – 11.30 Velkomst og introduktion
11.30 – 12.45 Idéudvikling om kommunikation i sundhedsvæsenet
12.45 – 13.30 Frokost
13.30 – 14.30 Idéudvikling om service i sundhedsvæsenet
14.30 – 14.45 Idéudvikling afrundes
14.45 – 15.00 Afslutning og tak for i dag.

Tilmeldingsfrist onsdag den 25. februar.
Tilmelding skal ske til kommunikationskonsulent Sanne Safarkhanlou på mail: sas@rsyd.dk