Folkemødet på Bornholm er for de fleste lig med dialog, inddragelse og gode debatter. Det gjorde sig også gældende i KLs telt, hvor Borger- og Demokratiudvalget i Fredericia havde inviteret til åbent møde.

Til en start var fremmødet en kende skuffende, men det tog ikke længe før stolene blev besat. Udover medlemmerne i udvalget havde man inviteret Borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd (A) og Marie Skødt (A) fra Haderslev Kommune.

Mødet startede med oplæg fra de to gæster om bæredygtige bysamfund og aktiv borgerinddragelse – og netop det sidste blev genstand for debat på mødet.

Publikum med holdninger

Flere gange gav formand for demokrati- og borgerudvalget, Christian Jørgensen (V) ordet til det spørgelystne publikum. På folkemødet findes alt fra Hr. og Fru Danmark til folk fra interesseorganisationer og selvfølgelig politikere.

Debatten gik lystigt og der kom mange konkrete forslag på bordet. Stemningen var rigtig god, og man kunne se på politikerne fra udvalget, at der blev noteret gode ideer ned.

Du kan se hele udvalgsmødet her.