Bonnie Lykke har figurteatret Teater Figuletta, og via det er hun en del af setuppet til forskellige arrangementer. I sommerens løb vil man også komme til at opleve hendes dukker i forbindelse med #sommerifredericia.

Corona har ramt nærmest alle erhverv, og det gælder også for Bonnie, der har måtte lave om i sit program.

“Jeg plejer at lave min klassiske teaterforestilling til Trekantens Festuge, men det er fremskudt til efterårsferien. I det hele taget bliver Festugen til noget, men det bliver ikke komprimeret. Jeg er igang med at forberede noget med en kinesisk pige. Det er noget for børn i 4-8 års alderen,” siger Bonnie og løfter sløret for, hvad forestillingen handler om:

“Det er en minimalistisk forestilling hvor man følger hende, som bor i en kuffert. Man finder ud af, at hun ikke kan gå med hendes ben og så kommer der en og giver hende mad, og så kommer der en fræk dreng, og så bliver de gode venner til sidst. Det er en sød lille forestilling,” siger Bonnie om den 30 minutter lange forestilling, der afholdes i Det Bruunske Pakhus.

Jens Landsoldat er at finde i de fredericianske gader. (Foto: Privat)

Hvordan bliver sommeren i Fredericia for dig?

“Der bliver travlt. Jeg blev ringet op af Business Fredericia og spurgt om jeg har noget, der kan bevæge sig rundt. Jeg skruede et tilbud sammen, så hele juli skal vi rundt,” siger Bonnie, der blandt andet har lavet figureren Jens Landsoldat i den forbindelse.

Georg & Gertrud er en anden af Bonnies figurer.. (Foto: Privat)

Bonnie vil ikke sammenlignes med dukker som Anne og Lotte fra børnetime, i stedet beskriver hun hendes teater således:

“Det er en lille niché indenfor teater. Jeg kalder det figurteater, og har jeg bare rørt en blandt publikum er det fantastisk,” siger Bonnie og kommer ind på hvad fremtiden står på:

“Jeg vil gerne lave mere af det realistiske arbejde. Det tager tid, men jeg vil gerne lave flere forstillinger, som er gennemarbejdede. Det er hele øveforløbet med skuespillerne, der tager tiden. Dukken bliver lavet, og jeg kan have en idé om personligheden, men når skuespilleren kommer ind over er det leg, som udgangspunkt. Ligesom ved masker, så får den sin egen personlighed qua skuespilleren,” slutter Bonnie.

Mollyfanten har tidligere været at finde i gågaderne. (Foto: Privat)

Man kan se hvornår Teater Figulettas figurer går rundt i de fredericianske gågader i juli ved at klikke her.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer