Selv om mange mener, at den nuværende pengepolitik med negative renter og en seddelpresse i høje omdrejninger kører vores økonomi ud over skrænten, er vi, der lever nu, nødt til at navigere i det. De negative renter er virkeligheden lige nu – få det bedste ud af dem.

Af boligøkonom Mikkel Høegh, Jyske Bank

Siden jeg var en lille lømmel, har jeg elsket at stå ved havets bred og betragte horisonten. Kniber man øjnene sammen, har jeg altid synes, man kan fornemme, at jorden er rund. Det er svært at sige, om det er tilfældet, eller det blot er fordi, jeg ved, jorden er rund.

Denne viden havde man ikke før Kopernikus påtog sig opgaven at fastlægge påsken præcist tilbage i 1514. I forbindelse med det udviklede han sin teori om, at jorden var rund. Dengang var det unormalt at tro, at jorden var andet end flad som en pandekage, og horisonten var en skrænt, man sejlede ud over.

Ny viden kan ændre opfattelsen af ting. Sådan er det også med økonomi. I begyndelsen af 90’erne, hvor matematik for alvor gjorde sit store indtog i de økonomiske modeller, præmierede man studenteropgaver, der på elegant vis kunne forhindre, at renten blev negativ. Den matematiske mulighed med negativ rente blev opfattet som en irriterende hjørneløsning.
Virkeligheden har overhalet den opfattelse, og nu handler det om at få det bedste ud af negative renter. Her er forslag til, hvad man kan gøre, hvis man er boligejer.

Spar penge ved at nedbringe gæld

Selvom renten er faldet dramatisk med over 300 basispunkter de sidste par år, og sågar er blevet negativ på en del realkreditlån, koster det stadigvæk penge at have et lån for langt de fleste.

Der kan være penge at spare ved at nedbringe sin gæld og særligt, hvis man har dem stående på en konto.

  • Det kan gøres ved: At foretage et ekstraordinært afdrag eller ved at vælge et lån, der afdrager lånet hurtigere. Det kan være attraktivt fremfor at have penge på kontoen, der i bedste fald er til nul – i værste fald koster penge.

Et godt råd til dem over 50:

Hagen ved denne løsning er, at de gode gamle dage er forbi, og i dag er det ikke altid en fordel at blive gældfri, når man bliver ældre. De krav, der skal opfyldes for at få et lån, er blevet strammere siden finanskrisen. Så hvis du påtænker at låne i din bolig, når du er på pension, gælder det om at bevare et lån. Det er nemmere at få et eksisterende lån forhøjet fremfor at få et helt nyt, når man er kommet lidt op i årene, og her taler vi allerede fra midten af halvtredserne.

Ejendomsmarkedet giver positive afkast

Ser man generelt på ejendomsmarkedet, giver ejendomme lige nu positive afkast over en bred kam. Sammenholder man afkastene på ejendomme med en ti-årig statsobligation, ser det attraktivt ud. Der er naturligvis meget store geografiske forskelle, men i de større byer understøttes udviklingen af en stigende befolkningstilvækst.

I en længere periode har vi set, at professionelle investorer sætter penge i ejendomme – særligt boligudlejning. Har man som privat en vis formue, kan det naturligvis også være attraktivt at placere nogle penge i ejendomsmarkedet og udnytte de lave renter. Det kan man gøre ved at købe en ekstra bolig og leje den ud.

Det kræver dog en stærk økonomi.

Et par gode råd:

Ejendomme kan være en fantastisk investering, men man skal tænke over, at ejendomme ikke er specielt likvide. Hvis man – af den ene eller anden årsag – skal bruge pengene, kan de være vanskelige at realisere hurtigt, og det kan medføre tab.

I den forbindelse viser forskning, at boliger med de bedste beliggenheder – som ofte også er de dyreste – holder prisen bedst. Modsat billigere lejligheder, hvor man går på kompromis med beliggenheden. De svinger noget mere i pris på godt og ondt.

Det betyder, at man kan få de største afkast på de billigste ejendomme, hvis man er villig til at påtage sig den større risiko – de svinger op og ned i pris alt efter konjunkturerne.

Hvorimod de dyrere, bedst beliggende ejendomme bedre holder prisen også i nedgangperioder.

Et sommerhus kan være lykken

Den ekstra ejendom kan også være et sommerhus.

Sommerhuse er luksusgoder, og de har derfor ligget underdrejet under finanskrisen, men der er gang i det marked igen. Det er rent faktisk her, vi ser de største prisstigninger på ejendomme netop nu.

Et par gode råd:

Det kan være et supplement til huslejen at leje sommerhuset ud, for udlejningsmarkedet for danske feriehuse synes lige nu at være umætteligt.

Men vær opmærksom på, at det kan skifte, i takt med at den geopolitiske situation stabiliseres, så tyskere og hollændere igen søger mod de tyrkiske strande. Luksusgoder svinger bare mere i pris, så vælger man at investere i et sommerhus, bør det indgå i ligningen, at man gerne selv vil have et sommerhus og vil bruge det.

Klimainvesteringer

Når boligpriserne stiger, og finansieringsomkostningerne er lave, så er det oplagt at investere i boligen.

Et par gode råd:

Netop nu klima-investerer mange i deres boliger, og man skal passe på med at overinvestere. Det er ikke sådan, at ens ejendom nødvendigvis bliver mærkbart mere værd, bare fordi man foretager klima-investeringer. 

Det ændrer ikke ved, at hvis man kan få el- eller varmeregningen eller noget helt tredje til at falde i størrelse, så kan man have gjort en god investering.
 

  • Efterisolerer man eksempelvis for 100.000 kroner, og opnår man en månedlig besparelse på 1.000 kroner, så giver det et årligt afkast, som mange værdipapirer ikke kan hamle op med i det nuværende rentemiljø.

Hagen ved det er, at man ikke nødvendigvis kan regne med, at huset ved en sådan investering bliver 100.000 kroner mere værd.

Det kan være vanskeligt at vurdere på forhånd, hvilke investeringer der giver hvad, men man kan få en energikonsulent ud, som kan sætte tal på etableringer, besparelser og levetid, og på den måde gøre kalkulen op. Det man skal huske er, at investeringen formentlig skal afskrives over en kortere periode end husets forventede levetid.

PS

Selv om mange mener, at den nuværende pengepolitik med negative renter og en seddelpresse i høje omdrejninger kører vores økonomi ud over skrænten, er vi, der lever nu, nødt til at navigere i det.

Så er det muligt, at vores oldebørn kommer til at trække på smilebåndet over, at vi ikke var klogere. Men før år 1500 var der ikke noget skib, der faldt ud over horisonten, så mon ikke også vores økonomier består, selv om vi lige nu ikke er i smult vande.

http://fredericiateater.poweredbyintegra.dk/oversigt.aspx?filmid=155&forestillingid=&internetserial=&webkode=&err=&
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer