Politikerne har netop lanceret en ny skatteaftale på boligområdet. Her er i hovedtræk, hvad den nye aftale betyder.

Af Mikkel Høegh, Boligøkonom hos Jyske Bank

Der er to elementer i aftalen:

  • En tilbagebetaling af for meget betalt skat i perioden fra 2011 og frem til 2020. 
  • En kompensation for en forsinket skattelettelse fra 2021 og frem til 2024.

Vi skal nogle år tilbage for at forstå disse tilbagebetalinger til boligejerne:

I 2017 blev der indgået et bredt forlig i Folketinget om en boligskattereform. Den skulle bl.a. give boligejere tryghed om beskatning af boliger fremover. I forliget var der lagt op til skattelettelser for langt de fleste parcelhusejerne, mens ejerlejlighedsejerne fik udsigt til at skulle betale mere i ejendomsskat.

Aftalen skulle implementeres med virkning fra 1. januar 2021.

Men i 2019 viste en kritisk gennemgang af skattevæsenets it-systemer, at man ikke kunne nå i mål, og derfor blev implementeringen af skattereformen udskudt fra 2021 til 2024.

Denne udskydelse betyder, at man forlænger perioden med det hidtidige skattesystem, trods visse åbenlyse problemer. I praksis betyder det, at boligejerne skal betale mere i skat fra 2021 til 2024, end det var aftalt i forliget.

Og det er disse problemer, den nye aftale skal tage hånd om.

Det betyder aftalen i praksis

Udskydelsen af it-løsningen giver SKAT en merindtægt på 4 mia. kr. i perioden 2021-2024 og en permanent skatteindtægt på 1,4 mia. kr.

  • De 4 mia. kr., der kommer for meget ind i statskassen, kan adresseres til de forsinkede skattelettelser til boligejere.
  • Mens de 1,4 mia. kr. kan henføres til højere grundskyldsbetalinger, som følge af højere grundprisvurderinger.

Disse penge vil man nu føre tilbage til boligejerne.

Hvem får penge tilbage og hvor meget?

  • Boligejere, der har betalt for meget i skat i perioden 2011-2020, får deres penge tilbage i takt med, at de modtager deres nye ejendomsvurdering – med renter.
  • De første vurderinger ventes at blive udsendt i andet halvår af 2020 og frem.
  • Der bliver tilbagebetalt cirka 13 mia. kr. og i gennemsnit modtager i alt 715.000 boligejere omkring 18.000 kr. i for meget betalt skat.
  • Det er typisk boligejere i landdistrikterne.

Ejendomsværdiskatten nedsættes

I dag betaler man 1 % i skat af ejendomsvurderingen op til 3.040.000 kr. Den ejendomsvurdering der ligger til grund for beskatningen, er den laveste af henholdsvis:

  • 2001-vurderingen (+ 5 %) 
  • 2002-vurderingen eller 
  • 2011-vurderingen.

Men fra 2021 og frem til 2024, skal man betale mindre. Mere præcist: 0,92 % i skat af ejendomsværdien.

Fra 2024 nedsættes satsen så yderligere til (forventeligt) 0,55 %. Til gengæld bliver man så beskattet af en ny og mere markedskonform vurdering, der skal være mere gennemskuelig og retvisende end vurderingerne af boligerne, har været de senere år.  

Det betyder, at vurderingerne kommer tættere på markedsværdierne og vil dermed typisk være højere. Men af forsigtighedsgrunde er man dog kun skattepligtig af 80 % af vurderingen.

Men fordi højere vurderinger ikke må give merindtægter, jævnfør forliget, nedsættes satsen således, at der ikke kommer flere penge i statskassen.

Og derfor er de 0,55 % kun en foreløbig sats indtil boligvurderingerne er endelige.

Ejendomme over 3 mio.

Har man en ejendom, der er mere værd end 3.040.000 kroner, bliver man fra 2021-2024 fortsat beskattet af 3 % af det beløb, der ligger over denne grænse.

Men fra 2024 forhøjes grænsen fra de 3.040.000 kr. til 8,3 mio. kr. og satsen forventes nedsat fra 3 % til 1,4 %.

Til gengæld gælder samme princip, som ovenfor, at man nu beskattes af en ny og mere markedskonform boligvurdering. 

De 1,4 % er således igen kun en foreløbig sats.

Ejendomsskatten (grundskylden) nedsættes – en af de store gevinster i forliget

Ejendomsskatten, måske bedre kendt som grundskylden, er et kapitel helt for sig.

Her har der i mange år været et stort efterslæb, der gav nogle boligejere problemer i form af meget høje skattebetalinger i fremtiden. For grundskylden var ikke omfattet af skattestoppet fra 2001. Der var ”kun” et skatteloft, man kan også kalde det for en stigningsbegrænsning, over grundskylden. Det betød, at grundskylden måtte stige med op til 7 % om året. 

Steg grundprisvurderingerne med mere end 7 %, opbyggede man et efterslæb, der skulle indhentes efterfølgende. Mange steder i landet steg grundpriserne fra 2001 og frem med meget mere end 7 %, og derfor blev der opbygget et betydeligt efterslæb på adskillige tusinde kroner.

Dette efterslæb sløjfes som følge af den nye skattereform. Det er i virkeligheden en af de store gevinster ved den nye reform.

Fra 2021 og frem til 2024 nedsættes stigningsbegrænsningen fra 7 til 2,8 %.

Det betyder, at stigningen i grundskylden bliver mindre. I kroner og øre behøver boligejerne imidlertid ikke at mærke noget til det, fordi stigningen indefryses på ejendommen. Dermed skal beløbet reelt først betales tilbage ved salg af ejendommen.

Det gøres dog frivilligt om stigningen skal indefryses, og man kan fravælge en indefrysning. Indefrysningen er rentefri til og med 2024. Fra 2024 forrentes indefrysningen med den gennemsnitlige realkreditrente.

OBS: Vælger man, at der ikke skal ske en indefrysning, vil de seneste par års tvungen indefrysning forfalde til betaling.

Grundskyldspromiller halveres

Fra 2024 halveres de kommunale grundskyldssatser – de såkaldte grundskyldspromiller. Det er for at undgå, at nye og højere ejendomsvurderinger giver øgede skattebetalinger.

Tilsvarende nedsættes den maksimale sats fra 34 promille til 30 promille.

Først fra 2028 må kommunerne igen ændre – dvs. forhøje promillerne.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer