Boligkontoret Fredericia har besluttet at begrænse kontakten til beboerne. Både for administrationen og varmemestrene, hvor der er lukket for personligt fremmøde. Derudover tager varmemestrene sig af akutte opgaver hos Boligkontorets beboere.

“Vi har lukket for personligt fremmøde!”

Sådan et skilt hænger i Boligkontoret Fredericias forskellige afdelinger. Som følge af situationen med COVID-19 har man valgt at tage forholdsregler hos Boligkontoret.

“Vi har derfor valgt at lukke for personligt fremmøde på vores kontor og hos varmemestrene. Vi har fulgt op på regeringens tiltag og er klar ved telefonen og på mail,” siger Boligkontoret Fredericias direktør, Finn Muus, til Fredericia AVISEN.

Hvad hvis en beboer skal have hjælp af varmemesteren?

“Varmemesteren kommer i tilfælde af, at det er noget uopsætteligt. Det kan være, at der er noget i vejen med et vandrør eller lignende. Varmemesteren kommer ikke, hvis det “bare” er en dør, der knirker,” siger Finn Muus.

Hvordan har dagen været for jer?

“Vi havde et ledermøder imorges, hvor vi fandt ud af hvad vi skulle gøre og så har vi været ude med sedler til vores afdelinger om, at vi har lukket for personligt fremmøde. Så der har været gang i den,” slutter Finn Muus.

Læs mere om Boligkontoret Fredericias udmelding på deres hjemmeside.

Leave a Reply