I forbindelse med dette års feriesjov har Get Outdoor haft en del aktiviteter. En af dem er foregået i Trelde, hvor børn i alderen 10-15 år klatrede.

I nærheden af Naturskolen inde i skoven i Trelde blev der klatret. Børnene blev udfordret motorisk og kom til at bruge muskler, som de ikke vidste de havde og på flere andre punkter blev de også udfordret.

Annonce

Til dagligt er børnene ikke vant til at komme op i højden på den måde, og derfor skulle man lige finde ud af, at det altså ikke er farligt, selvom der er flere meter ned til jorden.

Der var flere forskellige former for klatring på programmet, der varede i tre timer. Der var netklatring, traditionel klatring og kasseklatring. Undervejs fik børnene god hjælp af de to instruktører, der nøje vejledte og motiverede børnene til at prøve deres grænser af og have en anderledes dag i den friske natur i Trelde.

Se her billeder:

Leave a Reply