Unges forventninger til egen uddannelse hænger sammen med deres sociale baggrund, og der er god grund til at støtte forventningerne blandt mindre privilegerede unge. Det viser en VIVE-undersøgelse af 100 unge i 9. klasse.

Unges egne forventninger til uddannelse er en stærk indikator for, hvilken uddannelse de vælger og sender dermed et stærkt signal om, hvad de unge forventer at opnå i livet. Og unge fra mindre privilegerede baggrunde ofte har lavere uddannelsesforventninger, end hvad deres skolepræstationer egentligt burde tilsige.

Det fremgår af rapporten ‘Unges uddannelsesforventninger’, hvori seniorforsker Jens-Peter Thomsen og analytiker Louise Høyer Bom fra har VIVE undersøgt uddannelsesforventningerne hos 100 unge og holdt dem op mod de unges sociale, etniske og kønsmæssige baggrund.

Undersøgelsen er finansieret af Lauritzen Fonden, og resultaterne peger på barrierer og muligheder i arbejdet med at øge unges uddannelsesforventninger, særligt for de unge som normalt ikke når så langt i uddannelsessystemet.

Følger de unge frem til 2030

“Det handler egentlig ikke om ‘høje’ eller ‘lave’ forventninger, for sådan tænker 9. klasses elever slet ikke. Det handler om, at færre talentfulde unge fra kortuddannede hjem ser sig selv med en lang uddannelse, og at det i et samfundsperspektiv ikke er godt nok,” forklarer Jens-Peter Thomsen, seniorforsker i VIVE.

Det er planen at følge de unge frem til 2030, så man til den tid kan se, hvordan uddannelsesforventningerne rent faktisk udmøntede sig. Den netop udgivne rapport er første nedslag, hvor forskerne har prøvet at afdække de unges forventninger, og hvordan forventningerne skal forstås. Samtidig kan rapportens konklusioner også bruges som redskab i indsatsen med at øge uddannelsesforventningerne hos de unge fra ressourcesvage familier.

“De unge fra mindre privilegerede baggrunde er generelt præget af en høj grad af forsigtighed og frygt for at stå på usikker eller ‘ukendt’ grund. Deres usikkerhed bunder i mange forskellige faktorer, og det er vigtigt at være opmærksom på forskelligheden, når der fremover skal arbejdes med at stimulere og øge deres forventninger til uddannelse,” siger Jens-Peter Thomsen.

Piger opdrages til at tænke over uddannelsesvalg

Rapporten peger endvidere på, at piger generelt er mere artikulerede og reflekterede over deres uddannelsesforventninger end drenge. “Det har givetvis noget med pigernes hurtigere udvikling end drengene at gøre, men der også et element af socialisering: Mange piger bliver opdraget til større samvittighedsfuldhed, mens drengene i højere grad får lov til at være vilde,” siger Jens-Peter Thomsen.

Endelig viser resultaterne i rapporten, at etniske minoritetselever har høje forventninger og klare mål.

“Her er familien i langt højere grad involveret i den unges forventningsdannelse, og forældrene tager det ofte for givet, at børnene skal i gymnasiet og derefter at tage en videregående uddannelse,” siger Jens-Peter Thomsen.

http://jyskserviceaps.dk/