Indbrud på Vejlbyvej

Torsdag mellem klokken 18.30 og fredag klokken 08.15 har der været Indbrud i en virksomhed på Vejlbyvej. Tyven har skaffet sig adgang ved at klippe hul i et hegn til virksomhedens område og efterfølgende brækket et vindue op til et kontor. Der er blevet stjålet en printer som var personligt efterladt i vindueskarmen, men ellers er der ikke registret andre stjålne effekter.

Indbrud på Bundgårdsvej

Omkring klokken 08.00 har der været indbrud i en virksomhed på Bundgårdsvej.
Døren til containeren er blevet brudt op og flere kompressorer og lign. er blevet stjålet, men der er endnu ikke et endeligt overblik over tyveriet.

Indbrud på Pilevej

I en villa på Pilevej i Taulov har der været indbrud i tidsrummet mellem fredag klokken 16 og lørdag klokken 16. Et østvendt vindue er blevet brudt op med et koben. Tyven har formodentligt færdedes i hele huset og forladt det via terrassedøren. Der er blevet stjålet en Samsung tablet, en McBook Pro og en Ipad.

Indbrud på Indre Ringvej

I et kort tidsrum lørdag mellem klokken 19.30 og 22.25 har der været indbrud i en villa på Indre ringvej.
Tyven har skaffet sig adgang via terrassedøren som er blevet brudt op.
Gerningsmanden er muligvis blevet forstyrret da der er efterladt en indkøbspose med tyvekoster.

Indbrud i lejlighed

En stuelejlighed i Fredericia blev søndag mellem klokken 15 og 21 rodet igennem. Tyven har skaffet sig adgang via en knust terrassedør, og der er blevet stjålet make-up, energidrikke, smykker og en bærbar computer.
Indbrud på Industrivej

Tidlig fredag morgen mellem klokken 04.02 og 04.20 har der været forsøg på indbrud i ent arbejdsskur/kontorvogn. Gerningsmanden har forsøgt at opbryde en dør til skuret, men er ikke lykkedes med sit forehavende. Derimod slap man afsted med en kasse sodavand fra en anden ulåst skurvogn.