Forside Fredericia Bøgeskov afholder VM i Krolf

Bøgeskov afholder VM i Krolf

DEL

I denne weekend afholdes der de åbne verdensmesterskaber i Krolf i Bøgeskov. 350 deltagere var med, da Viceborgmester Ole Steen Hansen, åbnede turneringen.

”Om lidt går starten til de åbne verdensmesterskaber i Krolf her i Bøgeskov. Og selv om det er en hyggelig sportsgren, så ved jeg, at mange er kommet for at vinde den eftertragtede titel. Det er en stor fornøjelse som Viceborgmester at få lov til at være med til arrangementer som dette. Jeg bliver hver gang imponeret over det engagement, som I lægger i jeres smukke lokalsamfund herude i Vejlby,” sagde Ole Steen Hansen og fortsatte:
”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de to klubber bag dagens arrangement – ”Vi Go’e”, der har hjemmebane i formandens have i Vejlby og DKK der holder til i Hannerup.”


Vinderen findes efter 8-9 timers Krolf og herefter afslutter man verdensmesterskaberne med fællesspisning i Bøgeskovhallen. Krolf er i øvrigt på kort tid vokset til at have omkring 2.800 organiserede medlemmer på landsplan fordelt på 75 klubber.