En Bulgarsk vognmand og en Makedonsk chauffør havde ikke styr på papirerne, da Tungvognscenter Syd fra Sydøstjyllands Politi lørdag den 22. februar 2020 kontrollerede en lastbil og fører i forbindelse med et færdselsuheld ved motorvejsafkørsel 56 ved Ejby.

Tungvognscenter Syd var lørdag morgen ude ved et færdselsuheld, hvor en udenlandsk lastbil med sættevogn havde påkørt en personbil, da lastbilen var begyndt at bakke på motorvejsfrakørsel 56 ved Ejby.  

Da medarbejdere fra Tungvognscenter Syd kontrollerede lastbilen, viste chaufførens køre/hviletid og takograf, at Chaufføren kørte på OUT, en betegnelse for kørsel, som ikke er omfattet af køre/hviletid og, hvor chaufføren selv skal indtaste i kontrolapparatet. Det var chaufføren imidlertid ikke berettiget til og han fik derfor en bøde på 3.000 kr. og transportfirmaet en bøde på 6.000 kr. 

Derudover havde chaufføren kun en fotokopi af en bulgarsk udstedt ’Bekræftet kopi’ af godskørselstilladelsen med, i stedet for den ægte ’bekræftet kopi’. Det Bulgarske transportfirma sendte dog hurtigt en anden lastbil til stedet med en gyldig godskørselstilladelse. Da den anden lastbil ankom til stedet med papirerne til sin kollega, viste det sig at være den originale tilladelse, han havde med og ikke som forventet den bekræftede kopi. Den originale tilladelse skal opbevares hos transportfirmaet og må ikke anvendes under kørsel. Derfor fik det bulgarske transportfirma også en bøde på 5.000 kr. for ikke at medbringe en ægte ’bekræftet kopi’ af godskørselstilladelsen under kørsel.

Det viste sig også, at den tilkomne lastbil heller ikke havde orden i godskørselstilladelsen, da chaufføren netop havde afleveret sin egen tilladelse til kollegaen. Derfor havde det bulgarske transportfirma pludselig to lastbiler, som ikke kunne køre videre, før tilladelserne kom i orden. 
Begge lastbiler var først lovligt kørende igen onsdag den 26. februar.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Brian Magnussen
Brian Magnussen
7 måneder siden

Her ville det være rart med rigelige ressourcer til til en intensiv månedlang kampagne for at få ryddet op. Bilerne er farlige chaufførene overarbejdet dokumentation fusket i stor stil. Det vil nok tage et helt år at få slaveriet i transportbranchen renset ud. (Men det er billigt, lige som Danmark vil have det)