Klinikken Bodylines, der ligger på Brovadvej 56 i Erritsø, fylder ti år d. 1. december. Tiden er fløjet afsted for indehaver Dorthe Toft Skov, der altid har haft en fuldtidsbeskæftigelse ved siden af klinikken.

Det hele startede for snart ti år siden i Fitness World, hvor Dorthe var centerleder, og siden har hun været på forskellige lokationer.

»Jeg har også været hjemme med klinikken, og nåede at ligge kort tid i gågaden og så flyttede jeg herud, hvor der er god plads og gratis parkering. Vi har et kæmpe opland med kunder i en radius af 150 kilometer, og derfor er det godt at ligge tæt på motorvejen,« siger Dorthe.

Bodylines tilbyder mange forskellige former for behandling. Alt lige fra manicure, pedicure til massage, kostvejledning og personlige træningsforløb.

»Jeg er uddannet massør, og har undervejs haft forskellige eksperter som selvstændige i virksomheden. Det har eksempelvis været med vipper og lignende. Jeg har selv været ansat på spa-afdelingen på Comwell, og er uddannet kosmetolog og i 23 år har jeg været kostvejleder og personlig træner. Så det er meget bredt. Vi tilbyder parbehandling, hvor manden eksempelvis kan få massage og kvinden kan få ansigtsbehandling. Jeg oplever også, at kunder kommer for at få flere behandlinger end én når de er her, så på den måde er det godt med en bred palette, « siger Dorthe.

I forbindelse med førstebølgen af Covid-19 lukkede Bodylines som alle andre steder ned pga. nedlukningen fra Regeringens side. Siden er det gået frem igen, hvor man især kunne mærke danskernes trang til at komme ud i naturen og motionere.

»Man kunne godt mærke, at folk var begyndt at kigge på kost og træning. Folk har heller var tilbageholden, med at komme herind. Vi har altid sprittet af, så der er ikke noget nyt der,« siger Dorthe.

Ti år er nu gået med Bodylines, men der kommer til at ske lidt nye ting i den nærmeste fremtid, afslører Dorthe. 

»Overordnet set bliver det dét samme, men jeg prøver at holde igen med uddannelser. Jeg kan dog fortælle, at jeg snart er færdig med japansk lifting, og er ved at lave en webshop til alle de produkter, som er her, slutter Dorthe.

Læs mere om Bodylines ved at klikke her.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer