En helt særlig begivenhed i forbindelse med Reformert Menigheds 300 års jubilæum, afvikles dagen før festgudstjenesten for tilmeldte menighedsmedlemmer og særligt indbudte fra ind- og udland den 29. september. Det sker på lørdag den 28. september kl. 11.00 på Reformert Kirkegård.

Denne dag lægges der blomster ved de reformerte præster, som er begravet her i Fredericia.

Det gøres i respekt for tidligere generationers betydning for Reformert Menigheds beståen gennem 300 år.

Menighedens første præst var Jean Jacques Martin 1720 til 1728. Me­nighedens nuværende præst i 25 år, Sabine Hofmeister 1994 – er nr. 19 gennem de 300 år. De syv præster, som er begravet i Fredericia er:

Pastor Johan Marcus Dalgas, som blev født 1756 i Lusanne og døde 1811 i Fredericia, kun 55 år gammel. Han var præst fra 1783 til 1811. Med sin kone Manette Alde­bert fik han 11 børn fra 1787 til 1801.

Pastor Jules Charles Rieu, født 1792 i Genéve, han døde 1821, kun 28 år gammel i Fredericia. Han var præst fra 1818 til 1821 og skaffede midlerne til opførelsen af Reformert Skole.

Pastor J.V.W. Stahlschmidt blev født 1773 i Anhalt-Dessau og døde 1843 i Fredericia, 70 år gammel. Han var præst fra 1823 til 1843.

Pastor Georg Carl Wilhelm Stahlschmidt blev født 1818 i Hamborg og døde i Fredericia 1870, 51 år gammel. Han var præst fra 1843 til 1870.

Pastor Wilhelm Staehelin blev født i Basel 1866, og døde i Fredericia 1938, 72 år gammel. Han var præst fra 1897 til 1938.

Pastor Heinrich August Aillaud blev født 1905 ved Kassel og døde 1993 i Fredericia, 88 år gammel.

Pastor Walter Ebling Kaiser blev født i Fredericia 1930. Han var præst og skoleleder fra 1979 til 1988, og døde i Middelfart 2008.

 Formand for forstanderskabet Peter Honoré byder velkommen.

Inden buketterne lægges af de fremmødte, vil medlemmerne af Reformert Menigheds Jubi­læumsudvalg på skift læse en kort biografi om hver enkel præst. Derefter synges den særlige ”Menighedssang” som blev skrevet i forbindelse med Fredericias 300 års jubilæum i 1950.

Arrangementet slutter i Reformert Skole med en reception. Alle interesserede er meget velkomne til at deltage.

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her