Forside Fredericia Bliver man egentlig træls?!

Bliver man egentlig træls?!

DEL

Blev liiiiidet stram i betrækket i søndags, da jeg var på vej hjem fra min undervisning i Italien. Flyet kunne ikke lande pga uvejer. Selv om det knap kunne mærkes i flyet, så sagde de i højtaleren, at der var et frygteligt tordenvejr, hvorfor vi ikke kunne lande! Det resulterede i, at vi måtte til Hannover og tanke OG vente, da der var nogle passagerer som gerne ville af. Deres bagage skulle findes og så skulle de lige finde nogle mennesker, som også kunne sætte kuffertvognene ind i flyet igen. Det betød, at vi blev så forsinket, at vi knap kunne nå vores næste fly..

MEN vi kom i luften og 30 minutter før vores fly til Billund skulle lette, ramte vi jorden. Jeg satte i en let spurt og nåede da også frem, men til et fly der var aflyst?!? Argh, det var der så 30 andre fly som også var… Om i en mega lang kø – og når jeg siger lang kø, så mener jeg den længste, jeg nogensinde har befundet mig i!

Stod der fra lidt over 20 til kl. 24.. Lufthansa tilbød da godt nok vand og chokoladebar, men det er jo ikke ligefrem, det man har lyst til, når man startede hjemrejsen kl. 10 om formiddagen!

Vi fik en overnatning og 10 euro og købe lidt mad for. Det eneste problem var, at der ikke var nogle lufthavnsbutikker, som var åben!

Næste morgen stod vi friske ved indtjek igen.. men billetten var til dagen efter!! Tro det eller lad være, vi havde tjekket tider og gate, men ikke datoen! Laaang næse kan jeg godt fortælle dig! Om i en ny kø – den var så heldigvis kun to timer?!?!? Ombooking fik vi 30 minutter før vores fly skulle lette, og terminal 1 i Frankfurt er altså ikke lille OG sikkerhedskontrollen var ikke blevet mindre, efter gårsdagens hændelse (det var ikke torden, men en passagerer, som var gået direkte igennem, uden at blive kontrolleret). Så med ganske få minutter igen, stod vi foran gaten – lidt svedige – men vi nåede det lige! Selv om jeg havde mange ikke så pæne ord til Lufthansa, og brugte #fucklufthansa sammen med RIGTIG mange andre ;))) måtte jeg jo også erkende, at de gjorde det for vores alles bedste, tænk nu hvis personen, som var gået lige igennem kontrollen, havde noget under vesten, som kunne give et større skrald, end en lille kineser nytårsaften!

Nu skal der prøves noget nyt

Som før nævnt, har jeg en mave der ikke altid er glad for livet, specielt om aftenen..

Mange ting er forsøgt, men intet har hjulpet! Så jeg leder videre.. For det må da kunne lykkedes, at jeg ikke skal ligge i 1,5 time med en mave, hvor jeg ligner en, hvor der kommer en skøn nyfødt inden for få måneder.. Her ser du 2 billeder, først et aften billede og derefter et morgen billede.

Derfor har jeg valgt at tilmelde mig en veganer udfordring i 22 dage.

Det er endda en gratis udfordring, jeg fandt på Facebook, og ikke nok med det, så er det gratis! Man får opskrifter til 22 dage og ønsker man det, så får man tildelt en mentor. Jeps du læste rigtigt – koster gratis.

Kvinden der står bag, har skrevet flere bøger, det kan man også se på opskrifterne, det er altså ikke et eller andet miksmak. Det ser super lækkert ud.

Glæder mig til på mandag, men er også meget spændt på, at se hvordan det skal gå uden kød.. Er nemlig meeeeget glad for mine kyllingefileter! Men 22 dage er jo ingen ting! (Prøver lige at overbevise mig selv her ;))

MEN da jeg fortalte det til en veninde, var hun ikke begejstret. ”Veganere er sådan nogle irriterende mennesker” Ej what! Bliver man irriterende, fordi man ikke spiser som alle andre? Det har virkelig fået mine tanker i gang. Hvordan gør jeg lige, så jeg ikke bliver røvirriterende de næste 22 dage, og måske længere, hvis min mave nu bliver den gladeste i Nordeuropa? Tænker det må være noget med ikke at snakke for meget om det, ikke at sidde og vælge fra på restauranter og måske invitere til lidt flere middage, så vennerne kan smage mine nye yndlingsretter (ja hvis de altså bliver det ;))

Hvis du brænder inden med andre gode forslag, så hold dig endelig ikke fra tasterne.

Og når vi nu snakker om tasterne

 Jeg vil faktisk rigtig gerne høre fra DIG. Hvad kunne du tænke dig, at jeg skal skrive om? Nu har jeg i et år været så heldig, at få lov til at skrive til jer hver søndag <3

Så nu er det jeres tur!

Er der noget du gerne vil vide mere om, noget du ikke forstår, noget du er dybt uenig i eller noget hele verden (aka mest i Fredericia – same same) bør vide noget om – så skriv til mig på Facebook eller på mail

Glæder mig ustyrlig meget til at blive spammet med gode emner!

Mange hilsner fra en kvinde der står med armene i vejret – efter en mega fed U2 koncert i går

Mette Bjeld

http://www.bjeld.dk/

DEL