Kristian Corfixen er den journalist i landet, der ved mest om den spektakulære drabssag fra Nykøbing Falster Sygehus, hvor en sygeplejerske i 2015 blev erklæret skyldig i bevidst at forsøge at dræbe patienter på sine vagter. I sit foredrag ”Dødens sygeplejerske” på Fredericia Bibliotek giver Kristian Corfixen et unikt indblik i sagen, dens hovedpersoner, gerningsmandens påståede motiv, politiets efterforskning og jagt på beviser.

Omfattende dokumentarisk arbejde

Kristian Corfixen har brugt flere år på at skrive den dokumentariske bog ’Sygeplejersken’. Under sit arbejde har han haft adgang til flere tusind siders efterforskningsmateriale og interviewet mere end 50 personer om sagen – blandt andre politiets kronvidne og den dømte sygeplejerske Christina Aistrup Hansen. Kristian Corfixen fik i 2019 prisen FUJ, for undersøgende journalistik.

Kom og oplev Kristian Corfixen d. 19. marts kl. 19 på Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27.

Det er nødvendigt at have billet.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer