I anledning af de kommende konfirmationer, er Amalie, som skal konfirmeres til maj, inviteret til konfirmationsforberedelser hos Smuk-Nu. En aften fuld af hygge, grin og samvær. Der bliver lavet smukke negle på hænder, ansigtsbehandling, lash-lift og givet et makeup-kursus.

Amalie bliver mødt af en smilende Marie-louise Stück Holm, der viser hende og mor ind i lokalet, hvor Amalie skal have ordnet negle. Amalie bliver tilbudt en kop varm kakao, som hun straks takker ja til. Jeg får en kop varm kaffe og kan slappe af i stolen ved siden af med massevis af blade, men jeg får nu ikke læst så meget, da snakken hurtig går i gang. Der er dømt total tøsehygge.

Marie-louise starter med at file og rette Amalies negle. Amalie har tidligere bidt negle og er derfor lidt træt af, at de ikke er lange, men de kan sagtens blive fine alligevel fortæller Marie-louise.

Mens jeg sidder og slapper af kommer Carina og spørg om hun ikke skal ordne mine negle imens og det takker man da bestemt ikke nej til. Negle er en af de ting, jeg sjældent har tid til derhjemme og hvor var det hyggeligt, at Amalie og jeg kunne sidde der samtidig. Man kan booke tid samtidig eller man kan booke tid i forlængelse af hinanden.

Marie-louise og Amalie taler om den store dag; tøj, kjole, festen, Blå mandag og meget mere samtidig med at Amalie bliver guidet godt igennem trin for trin.

Det svære valg er valget af farver for der er et væld af muligheder, glimmer og glitter, men godt guidet igennem af Marie-louise, vælger Amalie CND Creative Play lak i farverne Blush on u Rosa og med massevis af glimmer ovenpå naturligvis.

Ansigtsbehandling

Efter Amalie har nydt sine negle lidt, er det blevet tid til en ansigtsbehandling.

Amalie bliver lagt godt til rette på briksen med en lækker dyne omkring sig og en pude under benene.

Amalie har aldrig fået en ansigtsbehandling før og moren havde nok ikke helt fået fortalt det godt kan prikke lidt, men Amalie klarede det super godt og synes især ansigtsmassagen og den varme klud var rigtig rar og så var det lidt sjovt og prøve at få vokset øjenbryn.

Marie-louise guider igen Amalie godt igennem i hendes let forståeligt sprog, der matcher Amalies alder og fortæller hende om teenagehuden, hvad der er godt og ikke godt. Hvilke cremer hun kan bruge og hvordan huden afvaskes.

Behandlingen starter med en frugtsyrepeeling, der sparker til hudcellerne, så cellefornyelsen speedes op og dybderensen bedre kan arbejde.

Efter dybderens afrenses huden påny, så serum og en lækker maske. Afsluttende med cremer der passer til Amalies hud.

Make-up vejledning

Marie-louise og Amalie taler om make-up til den store dag. Det er jo vidt forskelligt, hvad pigerne går med i den alder, men Amalie er så småt begyndt med foundation og mascara på vipperne, så hun vil naturligvis gerne have en let make-up til sin konfirmation.

Først og fremmest skal der tales farver og nuancer, men Marie-louise giver sig også god tid til at fortælle Amalie om hvilke produkter der er bedst til hendes alder blandt andet at hun anbefaler en pudderfoundation til en ung hud, hvor der ikke er linjer med videre. Cremefoundation kan vælges, hvis man ønsker sig en mere ensartet tone i huden.

Efter foundation sprøjtes let med en mist, så make-uppen sætter sig og kan holde hele dagen. Mist kan bruges før, under og efter.

Øjenskyggerne, som Amalie vælger i samrbejde med Marie-louise er løse øjenskygger. På mandlen kommer en let rosa og lyst for oven, der lægges en let brun eyeliner.

En let brynmascara kommes på og øjet friskes op med en hudfarvet eyeliner, til sidst highliner og en rouge samt en lipgloss i farven gammelrosa på læberne.

Undervejs fortæller Marie-louise detaljeret, hvordan hun gør, så jeg selv kan hjælpe Amalie med at lægge make-uppen på konfirmationsdagen. Jeg suger til mig, og håber, at jeg kan gøre hende kunsten efter. Både Amalie og jeg er meget tilfreds med resultatet. Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas i lyse nuancer og masser af ny viden.

Frisk og frejdig med smuk hud, smukke negle og favnen fuld af nye produkter, går Amalie glad fra Smuk-nu og klar til næste behandling.

Lash-Lift

Næste og sidste behandling i denne omgang ved Marie-louise byder på lash-lift. Jeg selv er lidt ny i lash-lift, forlængelse af vipper med videre, men da lash-lift kun er bøjning af egne vipper, giver jeg Amalie lov til at prøve.

“Lash-lift er meget populært blandt de unge piger, men også flere og flere ældre begynder at vælge dette frem for lash-extensions”, fortæller Marie-louise.

Lash-lift holder i 6-8 uger alt efter hvor god man er til at pleje dem. Man kan vælge at få lagt en farve på, så øjet ser mere frisk ud og mascaraen ikke nødvendigt, men man kan sagtens lægge en mascara ovenpå, her får man et meget flot og intenst øje.

Amalie læggs godt til rette på briksen, så Marie-louise kan arbejde i lyset. Vipperne renses og de nederste vipper sættes fast, så de ikke bukkes med.

Vippebladet sættes på, vipperne bukkes og der preppes. Herefter lægges farven på, som Amalie skal ligge med i små 15 minutter.

Efterfølgende må der ikke komme, vand, damp og mascara på i 24 timer

Et meget flot resultat og en meget glad pige.

Vil du og/eller din datter gerne booke en eller flere af konfirmationsbehandlingerne, så book på https://smuk-nu.klikbook.dk/. Det anbefales at booke i dagene op til konfirmationen. Ansigtsbehandlingen en stykke tid før, da huden kan reagere og alt efter hudtype/hudproblemer, kan kræves flere behandlinger.

Skulle I have spørgsmål i forhold til behandlingerne, er I ligeledes altid velkommen til at ringe til Smuk-Nu, som er klar med gode beskrivelser af behandlingerne og vejledninger til både mor, far og datter.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer