Forside FC Fredericia Blev hentet som en profil: Nu ophæver FC Fredericia kontrakten med forsvarsklippe

Blev hentet som en profil: Nu ophæver FC Fredericia kontrakten med forsvarsklippe

DEL
Foto: FC Fredericia

FC Fredericia har pr. dags dato valgt at ophæve kontrakten med den færøske forsvarsklippe Sonni Nattestad, der ellers var udset til at være en af profilerne på holdet.

I vinteren 2019 blev Sonni Nattestad hentet til FC Fredericia efter, at han fik ophævet kontrakten med den norske klub Molde. På daværende tidspunkt var Nattestad udset til at afløse Manjrekar James.

Nattestads fysiske forfatning var ikke i top, og meningen var derfor, at han skulle bygges stille og roligt op, men gentagende småskavanker gjorde, at Nattestad aldrig kom i omdrejninger i løbet af foråret.

Efter endt sommerferie var Sonni Nattestad stadig ikke blevet 100 procent klar, og for at få ham på rette køl blev han derfor sendt hjem til Færøerne på træningslejr for at få testet hans form af.

Sidenhen har FC Fredericia valgt at hente Lukas Enevoldsen til midterforsvaret for at få et ekstra supplement, og nu oplyser klubben i en pressemeddelelse, at de efter gensidig aftale med Nattestad har ophævet kontrakten med ham pr. dags dato.

“Sonni kom til klubben i januar 2019 og han har ikke fået det ophold som begge parter forventede og derfor har vi nu valgt at gå hvert til sit. Vi ønsker Sonni alt godt og vi håber, at han kan få forløst sit talent ien anden klub,” siger FC Fredericias direktør, Stig Pedersen, i en pressemeddelelse.

Hvor Sonni Nattestad fortsætter karrieren er uvist.

https://www.facebook.com/menyfredericia/
DEL