Forside Danmark BLAST Pro Series, Istanbul, præsenterer 6 verdensklassehold

BLAST Pro Series, Istanbul, præsenterer 6 verdensklassehold

DEL
Blast Pro Series
Foto: Blast Pro Series

Den dansk-udviklede turnering BLAST Pro Series præsenterede i dag de 6 hold, der deltager i turneringens første internationale stop i sæsonen: BLAST Pro Series, Istanbul.

Artiklen fortsættes efter annoncen

Blast Pro Series

Imellem holdene findes flere danske deltagere; først og fremmest Astralis, der søger revanche for finale-nederlaget i november til BLAST-premieren i Royal Arena i København. Ud over det danske Counter-Strike flagskib stiller verdens for tiden bedste hold fra FaZe Clan med Finn “karrigan” Andersen også op til turneringen, der også byder på de nykårede Major-vindere fra amerikanske Cloud9, de svenske legender Ninjas in Pyjamas, de lokale tyrkiske helte fra Space Soldiers samt vinderne af BLAST Pro Series, København; brasilianske SK Gaming.

Blast Pro Series
Foto af Astralis i den nye trøje med eSports.com på den ene brystkasse Foto: RFRSH Entertainment

Vi har på Fredericia AVISEN fået en række udtalelser fra Astralis lejren, hvor træner Danny “zonic” Sørensen udtaler:

  • Jeg har været med i esport og Counter-Strike i rigtig mange år, men jeg overdriver ikke, når jeg siger at BLAST i Royal Arena er noget af det største, vildeste og mest gennemførte, jeg nogensinde har været med til. Turneringen og formatet er nyt, og det er virkelig gennemtænkt i forhold til publikum og måden, det hele er sat sammen.
  • Der er gjort meget for, at åbne esport og især Counter-Strike op for et meget bredere publikum, og det har vi virkelig kunne mærke især i Danmark. Derfor er det kun fedt, at en turnering som BLAST nu for alvor bliver international, og vi kan præsentere formatet for et endnu større publikum. Jeg har brugt det meste af mit liv på Counter-Strike, og det er en kæmpe ære at opleve, hvor meget der gøres hver eneste dag for at brede det ud.
  • I forhold til turneringen, er det nok ikke en overraskelse, at vores mål er, at hive guldpokalen med hjem. Hvis vi vinder, skal den stå mellem vores Major-trofæ og den store pokal fra IEM Katowice, men BLAST har igen formået at hente nogle af verdens absolut bedste hold med i turneringen, så det bliver mindst lige så svært som i København.

Se den danske holdkaptajn fra FaZe Clan præsentere holdene

Se tyrkisk fødte Tarik fra Cloud9 fortælle om at skulle spille på hjemmebane