1. juli udgår TDC-varemærket til privatkunder – og bliver i stedet til YouSee. Men borgerne i Fredericia får allerede en lille forsmag på, hvordan det bliver, når den gamle TDC Butik på Danmarksgade onsdag 15. juni bliver til ny YouSee butik.

Iført grønne farver genåbner TDC butikken Danmarksgade 17 i Fredericia som YouSee butik efter at have fået en større make-over. Så fra 15. juni hedder butikken altså ikke længere TDC, men derimod YouSee.

– Vi er virkelig spændte på at se, hvordan vores mange kunder tager imod det nye og endnu skarpere YouSee-koncept. Vi glæder os i hvert fald rigtig meget til at byde kunderne velkommen i det lækre, grønne univers, fortæller Lars Hansen, der er butikschef for butikken i Fredericia.

For Lars og de fem kolleger handler det først og fremmest om, at kunderne kan regne med at få en førsteklasses-kundeoplevelse, fra de træder ind af døren, til de forlader butikken igen.

– Vi har altid gjort meget ud af at levere en god service til vores kunder. Og det er det, vi fortsat skal være kendte for. Man finder os på den samme adresse, og vi tilbyder fortsat de bedste løsninger inden for tv, bredbånd og mobil – nu hedder det bare YouSee i stedet for, og man er altså gået rigtigt, selvom det hele er grønt i stedet for blåt, fortæller Lars.

For at komme helt i mål med den grønne make-over gør Lars desuden opmærksom på, at butikken holder helt lukket tirsdag 14. juni. Det er nødvendigt med en enkelt lukkedag for at få det hele på plads.

– Vores kunder kan til gengæld se frem til at blive mødt med en superlækker butiksoplevelse fra 15. juni, der afspejler, at YouSee er Danmarks største underholdningsunivers. Og allerede fra 16. juni bliver det fejret med en tredagsåbningsfest for kunderne med ekstraordinære tilbud, slutter Lars.

Lars kommer ligesom sine kolleger fra TDC butikken, der nu bliver til YouSee butik. TDC-kunder kan fuldstændig ligesom YouSee-kunder få hjælp til deres produkter i den nye butik.

Fakta om den nye butik

  • YouSee butik i Fredericia åbner 15. juni
  • Den nye butik erstatter den nuværende TDC Butik
  • Festen med unikke tilbud varer i tre dage, som er torsdag til og med lørdag, den 16. til 18. juni

    (Foto: YouSee  )
    (Foto: YouSee )