Der har været adskillige reaktioner på regeringens reformudspil, som har det formål at sikre flere i arbejde.

Nu har blå blok kommenteret på udspillet, og de synes, at det er et fornuftigt reformudspil, da både Venstre og Liberal Alliance tidligere er kommet med lignende forslag.

– Man får en gratis uddannelse i Danmark, man får SU under uddannelse, og man kan tage lån. Så synes jeg også, det er fair at se på, hvor høj en dagpengesats man skal have, når man er ledig, siger Troels Lund Poulsen, der er finansordfører for Venstre, til Ritzau.

Derudover har Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance, markeret sig på sociale medier, hvor han også er tilfreds med udspillet:

Højere dagpenge i de tre første ledighedsmåneder løfter kompensationsgraden i dagpengesystemet en smule, hvilket har været tiltrængt siden de økonomiske vismænd påpegede den skæve udvikling tilbage i 2014. Ase har foreslået et endnu højere løft i kompensationsgraden, men regeringens forslag er et skridt på vejen og helt nødvendigt for at styrke tilliden til dagpengesystemet på kort sigt. Men regeringen overser alle de andre elementer, der sikrer et moderne og tidssvarende arbejdsløshedsforsikringssystem. Skal indsatsen for alvor rykke, skal jobcentrene fratages beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Det påpeger Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase.

– Regeringen peger på, at støtteordningerne til erhvervslivet kan reduceres. Det er vi sådan set enige i – men det bør også gælde den massive statsstøtte til fagbevægelsen. Men her går regeringen den stik modsatte vej og vil i stedet øge statsstøtten til fagforeningerne ved at hæve skattefradraget for fagforeninger fra 6.000 til 7.000 kroner om året. Når støtten til virksomhederne skal barberes, må det også gælde støtten til fagforeningerne, siger Karsten Mølgaard Jensen, som også hæfter sig ved det formentlig ulovlige benspænd på de private lønforsikringer, der ikke er bundet op på arbejdsløshedsforsikringssystemet med statsligt medejerskab og -interesse.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her