Fredericia Musicalteater skal genskabes med samme høje kunstneriske kvalitet, som har været varemærket for det tidligere Fredericia Teater, lød det fra et enigt Fredericia Byråd ved indgåelsen af budget 2021. Her afsatte byrådet 11 mio. kr. årligt og lagde op til en grundig dialog med staten om at beholde status som paragraf 5 teater med det tilskud, muligheder og forpligtigelser, der følger med. Der er dialog med kulturministeren samt folketingets partier, og d. 25. november er der planlagt foretræde for folketingets kulturudvalg.

Til at understøtte byrådets storstilede plan har Fredericia Kommune ansat 38-årige Bjørg Gamst på en 1- årig kontrakt som projektkonsulent. 

”Jeg er rigtig glad for, at vi kan byde Bjørg velkommen. Hun er jo et kendt ansigt både her i byen og fra scenen i det tidligere Fredericia Teater. Hun har budt flot og ambitiøst ind i den åbne proces, byrådet igangsatte tidligere på året. Jeg er sikker på, at hun med sin viden og mange års erfaring fra musicalverdenen kan være med til at understøtte vores ambition om at genrejse Fredericia Musicalteater”, siger Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia Kommune.

Ud over at være uddannet musicalperformer fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia har Bjørg også en bachelorgrad i statskundskab.

”Jeg er meget stolt og ydmyg over at få lov til at bidrage til byrådets visionære og modige vision om at genrejse Fredericia Musicalteater. Jeg lever og ånder for Fredericia, og det er ikke nogen hemmelighed, at det er et passionsprojekt for mig at være med til at få skabt de bedste rammer om et nyt musicalteater i vores by. Jeg glæder mig meget til arbejdet og er klar til at dedikere alt min vågne tid til opgaven”, udtaler Bjørg Gamst.

Danmarks Musicalhovedstad starter i det små

For at understrege ambitionen om, at Fredericia skal være Danmarks Musicalhovedstad, har byrådet investeret i musicals i børnehøjde. Bjørg Gamst skal blandt andet være med til at udvikle en særlig musicalprofillinje i folkeskolen og et koncept for, hvordan børnemusicals kan komme til at spille en endnu større rolle i Fredericias daginstitutioner og folkeskole, så børn og unge kommer i tæt berøring med forskellige musicaldiscipliner.

Bjørg bor til daglig i Fredericia sammen med sin mand Lars Mølsted, der også er musicalperformer. Sammen har de børnene Halfdan og Gorm.

Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Poul Rand
Poul Rand
14 dage siden

Der er ingen tvivl om Bjørgs evner inden for musicalkunstens verden, de er i top og kan give et vigtigt vink omkring hvad det kommende teater burde virke med.

MEN den nuværende styregrupper er ikke fornuftigt sammensat. Borgmesteren der også sidder i det økonomiudvalg styregruppen referere til er komplet inhabil, de øvrige er i en meget grå gråzone.

Økonomien er ikke klarlagt. De 11 millioner, hvad dækker de. Nye Borgerlige insisterer på det er alt inklusiv. Ingen skyggetal som socialdemokrater er så gode til at gemme.

Læg budgettet, omkostninger og en handlingsplan frem. Lav en proffessionel bestyrelse, ikke et delitant som den sidste var. Vis det til byens borgere og kære Borgmester hold dig ude af arbejdet, du er med til at holde hånden over de der fejlede totalt sidst og dermed bevist dine evner.

Lars Bo Smith
Lars Bo Smith
14 dage siden

Dejligt med et byråd, der har kulturelle ambitioner.
Vi savner Fredericia Teater.
Glæder os til støtte projektet.