Det er med tilfredshed at borgmesteren ser, at Fredericia Kommune er velkonsolideret i forbindelse med det kommende budgetudkast for 2021.

“Vi har en solid og robust økonomi her i Fredericia. Det gør mig rigtig glad, og jeg tænker da at alle fredericianere også er glade for det. Det er jo med til at vi kan investere løbende, både i velfærd og grøn omstilling. Det er noget sjovere at drive en kommune, når man kan udvikle istedet for at afvikle”, siger Jacob Bjerregaard.

Borgmesteren mener det er positivt og noget at være stolt over. Han opfatter det som en del af mange års ansvarlig politik og mange gode og brede forlig hvor der er taget et fælles ansvar for at sikre at der var styr på økonomien:

“Der er ingen tvivl om at man sagtens kan finde kommuner hvor der er meget uro, og så bliver der foretaget økonomiske dispositioner, der ikke er kloge. Også fordi strategien skifter for ofte. Jeg tror på det lange, seje træk. Jeg tror også på brede løsninger, for det giver stabilitet og arbejdsro i forhold til at kunne have en sund økonomi”, uddyber Bjerregaard.

For borgmesteren er det fuldstændig afgørende at have en sund og robost økonomi. Istedet for at se ind i et gabende tomt hul må det give en god fornemmelse for borgerne i Fredericia:

“Det er trods alt udgangspunktet for rigtig meget politik om man har økonomisk råderum eller ikke. Mange kommuner skal ud og spare igen. Vi har løbende flyttet rundt på ressourcerne for at sikre os at vi flytter flere penge ud til velfærden, men samtidig også kan gøre kagen større ved at sikre en vækst. Det er det der har gjort, at vi nu har en solid økonomi. Vi har også været underfinansieriet på grund af udligningsreformen, der først er kommet nu. Nu hvor den er kommet, er der blevet mere retfærdighed i det”.

Det er en fordel for Fredericia at der er kommet en udligningsreform, fordi Fredericia Kommune har ekstra udgifter på det sociale område og andre områder end en gennemsnitskommune har, slår Jacob Bjerregaard fast.

Er der med budgetudkastet tegn på nogle områder, hvor man kan gøre en ekstra indsats?

“Jamen jeg tænker, at der er mange områder. Man kan altid gøre tingene bedre, og vi er slet ikke færdige. Jeg glæder mig bare over, at vi er et sted nu i forhold til tidligere, hvor vi har en sund og robust økonomi. Det er i vores allesammens store interesse. Så skal vi bruge det her budget til at sætte os ned og sige – hvor kan vi så gå ind og lave nogle forandringer? Hvor kan vi flytte rundt på ressourcerne? Det tror jeg er vigtigt at vi hele tiden gør. Vi har lavet en kæmpe stor evaluering af hele coronaindsatsen, og der tror jeg det er meget vigtigt at se på, hvad er det for svar der er kommet ind. Hvad er det egentlig, der har fungeret bedre under coronakrisen end normalt, og det tror jeg vi skal tage med ind i vores overvejelser”, svarer Bjerregaard.

Dermed mener borgmesteren, at der har været noget nødvendig nytænkning og reformering. Så på vej ind i forhandlingerne er det et af punkterne, han vil tage med sig.

Kan I nå til enighed under forhandlingerne?

“Det er da mit håb og ønske. Jeg går til forhandlingerne med en målsætning om at vi får et bredt forlig igen i år, men det kommer helt an på hvordan de forskellige partier, de stiller sig. Vi har en række bundne opgaver der skal løses, så man kan sige at vi har et fint råderum men vi har også nogle områder, hvor vi skal ud og investere i vores ældre, vores handicappede, vores udsatte – det er vi nød til”, siger Jacob Bjerregaard.

Tror du det kommende års valgkampselement vil få indflydelse på forhandlingerne?

“Jeg fornemmer ikke på nogen som helst måde at byrådet er i valgkamps-stemning. Tværtimod. Det vil også være alt for tidligt. Der er lang, lang tid til næste valg. Min læsning er at alle byrådspartier er optaget af at gøre gode ting for Fredericia. Det er mit klare indtryk at byrådspartierne er optaget af at tage ansvar og løfte opgaver. Det vil jeg meget gerne anerkende partierne for, man kunne vælge at op nu og sidde med korslagte arme. Men det opfatter jeg slet ikke at de gør. Der er derimod et udtalt ønske om at vi skal fortsætte med de mange gode investeringer. Jeg har gennem en årrække været optaget af at folk fik lov til at komme ind med deres ønsker og behov, for det omfavner mange flere fredercianere. Det tror jeg er den rigtige vej at gå”, slutter Jacob Bjerregaard.

Følg
Notikation om
guest
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jesper Kristiansen
Jesper Kristiansen
2 måneder siden

Så sænk skatten på kommuneskatten ned, så det bliver attraktivt at få nye tilflytterer til området. Det er efterhånden kun lavindkomster og transportvirksomheder i den her kommune.

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
2 måneder siden

Er det kun Jacob Bjerregaard, der kan se, at det går godt. Andre får ingenting at vide. Man optager store lån, hvorfor, når kommunen er velkonsolideret? Det hænger ikke dammen! Måske Peder Tind og Venstre vil fortælle det rigtige?

Karen Møberg
Karen Møberg
1 måned siden

Nu er kommunen jo kun styret af en person, så alle skal vel blot rette ind.

Hans Thomassen
Hans Thomassen
1 måned siden

Ja lad os få nogle flere padel baner. Vi har i 10 år haft en på Gasværksgrunden, der ikke er blevet brugt.
Nu har vi pludselig lige om lidt 7 baner.

Eller hvad med en tribune mere på stadion, der er pt. plads til 4000 tilskuere, nu skal der være plads til 10.000, men selv til en topkamp sidste år, hvor kampen var om 1. pladsen mod Viborg var der ikke engang 1000 tilskuere.

Eller brug af 80.000 kr.på grønt område i Herslev, igen, som lige er købt renoveret og sat i stand.
Sælg den grund for kr. 85.000 som man solgte skolen for, den var også prissat til 1,9 mill. men blev givet væk kr. kr. 85.000 – et nedslag i prisen på 95%. Det var en god handel for hvem???