Fredericia AVISEN kunne tirsdag middag bringe den redegørelse, som Fredericia Byråds Økonomiudvalg mandag aften fik i sagen omkring den såkaldte mørklægning af en konsulentydelse. Her kunne Økonomichefen fortælle, at der intet fordækt er i sagen. Borgmester Jacob Bjerregaard understreger i dette interview, at han står fuldt bag den måde man har arbejdet på – men at man skal drøfte fremtidens konsulentpolitik.

Læs redegørelsen her:

“Et samlet byråd bad både i 2015, 2016 og 2017 forvaltningen om at arbejde med store besparelse. Det her er så en af de projekter man har arbejdet med. Vi besluttede rammen og har bedt forvaltningen finde de her besparelser, så de kunne bruges på vores ældre vores børn og vores udsatte. Det er den måde vi har arbejdet på, forvaltningen har arbejdet med det her i flere år”, fortæller Jacob Bjerregaard.

“Vi giver ofte forvaltningen nogle rammer at arbejde indenfor. Vi blev bedt om at finde et stort omprioriteringsbidrag. Skulle vi ikke spare på ældre og børnepasning, så måtte vi gå efter indkøbsoptimeringer”, fortsætter Bjerregaard.

Hvorfor bruge konsulenter?

“Der er mange områder, hvor vi ikke selv har kompetencerne. Det er i denne sag, det kan være i rådgivere på mange andre områder. I år bruger vi mange penge på konsulenter indenfor byggebranchen. Det har vi simpelthen ikke i huset, de kompetencer”, svarer Jacob Bjerregaard.

“Vi har haft en diskussion i byrådet, som er startet for måneder siden, om vi vil provisionslønne konsulenter. Der har vi aftalt, at vi i de kommende uger vil drøfte en ny konsulentpolitik. Hvilke rammer vil vi have for brug af konsulenter. Jeg fornemmer, at man gerne vil drøfte provisionsløn, for mange er kritiske. Jeg tænker også åbenhed. At vi som udgangspunkt når vi entrerer med konsulenter, at der så vidt muligt er en forpligtelse om at de aftaler man laver, de kan ligges frem. For det har vi altid interesse”, forklarer Borgmesteren.

Advokatfirmaet udtaler, at det er jeres beslutning at lægge det frem, men samtidig er der store konsekvenser både økonomisk og strafferetlig ved at gøre det. Hvordan ser du på det?

“Vi havde møde i Økonomiudvalget i går. Der spurgte vi Chefjuristen om ikke det kunne lægges frem. Men det kan medføre et erstatningsansvar samt et strafferetligt ansvar. Så det er klart, at det vil vi ikke lægge frem. Vi tænker egentlig bare, at ting skal lægges frem. Det er min tilgang, om ikke vi skal indføre en åbenhedsbeslutning. Så ved forvaltningen fremadrettet, at når man laver aftaler skal det være med åbenhed omkring det”, slår Bjerregaard fast.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
John Skov
John Skov
5 måneder siden

Mon ikke Bjerregaard og dermed byrådet, skulle få sig en åbenhedspolitik i stedet??