Da regeringen lørdag lidt over middag offentliggjorde Ghettolisten for 2018 var det uden Korskærparken på listen. Det glæder Borgmester Jacob Bjerregaard, der kalder dagen i dag for en historisk god dag.

“Jeg er utrolig glad, det er en stor dag. Det er det, som vi arbejdet for”, lyder det fra Jacob Bjerregaard.

Hårdt arbejde ligger bag

“Jeg vil først og fremmest sende en stor tak og et tillykke beboerne og boligorganisationerne i Korskærparken”, siger Borgmester Jacob Bjerregaard og fortsætter:

“Det betyder ikke, at vi stopper det gode boligsociale arbejde. Det viser, at de mange samarbejdspartnere gør det godt og rigtigt, og nu kan vi fortsætte det arbejde i en positiv ånd. Det er en stor dag for Fredericia”.

“Der er også mange af mine kollegaer der fortjener en stor tak. Især helhedsplanudvalget har ydet et stort stykke arbejde, ligesom social- og beskæftigelsesudvalget har knoklet”, lyder det videre fra Bjerregaard i et interview til Fredericia AVISEN.

Se hele listen her.

Fakta – ghettodefinition

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Fakta – hårde ghettoområder og udviklingsplan 

Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, karakteriseres som et hårdt ghettoområde. De hårde ghettoområder skal senest den 1. juni 2019 aflevere en udviklingsplan, der skal vise, hvordan de vil nå kravet om at nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent.

Der er mange veje til at lave en ambitiøs udviklingsplan. Det er f.eks. muligt at reducere andelen af almene familieboliger ved at bygge nye boliger, eksempelvis andels-, ejer- eller private lejeboliger.

Det kan også ske ved omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger og ved tilførsel af erhverv for eksempel i form af kommunale arbejdspladser. Endelig er der mulighed for at frasælge eller nedrive eksisterende boliger, hvis det skønnes nødvendigt eller ønskeligt for udviklingen af området. Kommuner og boligorganisationer tilpasser altså selv i forhold til de lokale behov. 

Fakta – definition af udsatte boligområder

Et udsat boligområde opfylder to ud af fire kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau. Boligområder der herudover også har mange beboere med ikke-vestlig baggrund er et ghettoområde. 

skal køre indtil 6.december
Annonce