Tirsdag morgen åbnede genbrugspladsen i Erritsø samt deponiet på Vejlbyvej op for private der efter fjorten dages nedlukning kunne komme af med deres affald. Det skabte til tider kø, men alt i alt gik det bedre end frygtet, fortæller Borgmester Jacob Bjerregaard.

“Jeg har været ude og lukke genbrugspladsen klokken 21. Det så meget fint ud. Jeg var lige ude for at sige tak til de ansatte for deres arbejde. Der var stille og roligt med biler derude her til sidst, men meget stille og roligt. Der var plads til dem der skulle være”, fortæller Bjerregaard og fortsætter:

“Meldingen er, at det er gået rigtig fint. Folk har været gode til at holde afstand og folk er kommet i en lind strøm. Der har været kø i løbet af dagen, men det har fungeret okay. Der er grund til at rose alle de borgere der har været ude med deres affald og genbrugsvarer for at holde afstand og vise hensyn – og have lidt tålmodighed når man måtte vente lidt, for vi lukker kun ti biler ind ad gangen. Der er også grund til art rose alle de ansatte for den fine håndtering, og hjemmeværnet for at regulere trafikken. Så jeg melder at det har været en god dag på Fredericias genbrugspladser”.

Læs også:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer